|
|
Nationalmuseet I København har en af verdens største og ældste eskimoiske samlinger. Samlingen består af ca. 7.500 grønlandske genstande, og Ca. 4.000 genstande fra eskimoerne i Canada og Alaska. Desuden omfatter den ca. 100.000 arkæologiske genstande. De ældste grønlandske ting er indsamlet i 1650'erne til kong Frederik den III's Kongelige Kunstkammer, og siden har kolonibestyrere, videnskabelige ekspeditioner og privatpersoner bidraget dels med store sammenhørende samlinger dels med enkeltgenstande og småsamlinger. Det største antal genstande fra Canada og Alaska stammer fra Knud Rasmussens Femte Thuleekspedition, hvor han sammen med to grønlændere besøgte og udforskede en lang række eskimostammer i verdens nordligste egne. |