|
|
 |
|
 |

|

Fotografisk konservering |
 Bevaringsafdelingen IC Modewegsvej, Brede DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf: +45 33 47 35 02 Fax: +45 33 47 33 27 E-mail: |
Introduktion |
|
 |
 Fotokonserveringen tager sig af bevaringen af Nationalmuseets fotografiske samlinger. Herudover udføres der også indtægtsdækket arbejde for private kunder og andre museer.
Fotokonserveringens arbejde omfatter bevaringsplaner for fotosamlinger, rådgivning om magasinering og udstilling af fotografier samt konservering og restaurering af alle typer fotografier.
Eksempler på arbejder |
|
Bevaringsplaner og tilstandsrapporter |
|
 |
 Fotokonserveringen udarbejder bevaringsplaner og tilstandsrapporter for fotosamlinger, hvor det mest nedbrudte og følsomme materiale får første prioriteret. En stikprøveundersøgelse kan laves, for at vurdere samlingens bevaringstilstand.
Foto 1: Negativer af cellulosenitrat (celluloid) har stabilitetsproblemer og udtages derfor i disse år fra alle museets fotosamlinger for at samles i et magasin, hvor de kan få optimale betingelser. Derudover er cellulosenitrat brandfarligt og skal opbevares separat fra andre materialer. Cellulosenitraten kan med tiden nedbrydes så meget, at negativet opløses og klistrer sammen med emballagen. På billedet ses forskellige grader af nedbrudte negativer fra Etnografisk Samling – de øverste er begyndt at udblege og de nederste er gået helt i opløsning. Fotograf: Peter Danstrøm |
 |
Opbevaring af fotografier |
|
 |
 Der gives vejledning om optimale klimabetingelser og emballage ved magasinering af fotografisk materiale, så levetiden kan forlænges. Der gives også rådgivning for audiovisuelle materialer som lydbånd og videobånd samt elektroniske medier som CD´er og disketter. Ligeledes ydes der rådgivning om montering og lysforhold ved udstilling af fotografier.
Foto 2: Fotografisk materiale påvirkes af omgivelserne. På billedet ses et glaspladenegativ fra Middelaldersamlingen, der har været opbevaret i en pergamynkuvert. Der går et bølgemøster henover negativet, hvilket skyldes, at kuverten er blevet bulet og har bleget negativet ud, der hvor den har haft direkte kontakt. Fotograf: John Lee |
 |
Konservering og restaurering |
|
 |
 Der udføres konservering og restaurering af alle typer fotografisk materiale. Der findes mange forskellige typer fotografiske teknikker som daguerreotypier, papirbilleder, negativer og dias i enten sort/hvid eller farve og alle har deres bevaringsmæssige problemer. Konservering og restaurering omfatter feks. rensning og stabilisering af nedbrudte billeder, genfremkaldelse af udblegede billeder og restaurering af daguerreotypier.
Foto 3 Papirbilllede fra glaspladenegativ fra Nyere Tids Samling før og efter konservering. Negativet var udbleget og misfarvet med et bølgeaftryk fra kuverten. Negativet er først blevet udbleget i en kobberchlorid-opløsning, så al billedsølvet er udbleget til samme niveau. Derefter er negativet blevet genfremkaldt, så billedet kommer frem igen. |
 |
Medarbejdere |
|
 |
 Karen Brynjolf Pedersen, konserveringstekniker
Rikke Bjarnhof, enhedsleder
Medarbejderliste |
|
|