Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Forside
Kolonitidens Tranquebar
Tranquebar i nyere tid
Fotografier
Genstande fra Tranquebar
Initiativets Skriftserie
Litteratur
Projekter
Tranquebar Initiativet
Undervisning og praktik
Fremmed i Tranquebar
Kontakt
Udsnit af farvelagt tegning i skibsjournal for Grev Laurvig 1725-27. (Rigsarkivet). Link til Trankebar Initiativets forside

Undervisning og praktik


Filminterviews om Tranquebar

I otte små filmklip fortæller forskere fra Tranquebar Initiativet om emner fra kolonialisme, fiskeri og missionskoler.
Interviewene er lavet i samarbejde med Historiefabrikken og kan ses hos UNESCOs Associated School Project (linket åbner i et nyt vindue).
Esther Fihl fortæller om dansk kolonialisme i Tranquebar.

Esther Fihl fortæller om dansk kolonialisme i Tranquebar. Tryk på billedet for at se filmklippet (åbner i et nyt vindue).


Fremmed i Tranquebar

Filmen "Fremmed i Tranquebar" (åbner i et nyt vindue) fra 1990 fortæller om danskernes møde med den fremmede indiske kultur i 1600-, 1700- og 1800-tallet. Filmen retter sig især mod forlkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne.
Varighed 32 min.

Artikler om Tranquebar og dansk kolonihistorie

Undervisningsmateriale på danmarkshistorien.dk om Tranquebar udarbejdet i samarbejde med ph.d. Helle Jørgensen fra Tranquebar Initiativet.

Tranquebar og Galathea 3

I VirtuelGalathea3 arbejdede erfarne lærere fra ungdomsuddannelser og grundskole sammen med forskere fra Galathea 3 ekspeditionen (2006-2007) for at udvikle undervisningsmateriale.

VirtuelGalathea3s hjemmeside findes undervisningsmaterialer om bl.a. Tranquebars skiftende kystlinje, om fiskeri og om madkulturen i mødet mellem det danske og indiske køkken i kolonitiden (link åbner i et nyt vindue).

Galathea3 og skoleundervisning

Forskerne i Tranquebar Initiativet havde på Galathea3 en landbaseret platform i Tranquebar, hvorfra de formidlede til danske skoler om deres forskningsaktiviteter. For en masse små historier fra Tranquebar, se Logbogen hos Galathea3.dk
Tryk på billedet for at gå til Virtuel Galathea 3s hjemmeside.

Praktik

Studerende på videregående uddannelser, som ønsker at komme i praktik i Tranquebar Initiativet, er velkomne til at kontakte forskningsfaglig leder . Den studerende bør selv undersøge med det pågældende institut, hvorvidt en sådan praktik kan meritoverføres.

Praktikopholdet på Tranquebar Initiativet vil træne kompetencer i forbindelse med planlægning og koordinering af større projekter med mange interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder samarbejdspartnere i udlandet. Praktikanten vil også kunne få indblik i praktiske og etiske overvejelser omkring bestræbelser på at bevare en indisk-dansk kulturarv i et fremmed land samt studiet af kulturmøder såvel tilbage i historien som i dag i Tranquebar, f.eks. inden for turismeerhvervet og i humanitære udviklingsprojekter.

Praktikperiodens indhold planlægges sammen med den studerende og kan f.eks. indeholde:
- formidlingsmæssige opgaver.
- forberedelse og deltagelse i møder internt og med eksterne samarbejdspartnere.
- administrative opgaver.
- arkivstudier eller interviews.
- websideudbygning med tekst og billeder.
- research opgaver i Danmark eller Indien.

For eksempler på praktikophold:
Se beskrivelsen fra Julie og Celia
Læs rejsebrevet fra Simon
Læs her, hvordan du kan søge praktikplads.

Studieophold i Indien

Læs om mulighederne for studieophold via Nordic Centre in India.
En skolegård fyldt med børn.Børn på vej til skole.