|
|
 |
|
|
|
Udgravning på Hoby-høvdingens boplads
|
Hoby-høvdingens skatte
Se de fantastiske genstande, som høvdingen fra Hoby fik med sig i graven. Zoom og drej fx de pragtfulde sølvbægre i 3D
Hoby-graven på "Danmarks Oldtid" |
|
|
 |
Torsdag den 9. september afsluttede vi dette års undersøgelse i Hoby. Vi har haft travlt med at registrere dem mange anlæg, der er fremkommet.
Vi laver et snit gennem de aftegninger vi har registreret, således at vi kan se de oprindelige nedgravninger. Disse bliver tegnet, beskrevet og evt. fotograferet. På baggrund af snittene kan vi se om nedgravningerne oprindelig er gravet som gruber eller der har været nedsat stolper i nedgravningerne. En stor del af de nedgravninger vi kan bestemme som spor efter stolper, har oprindelig indgået i huskonstruktioner. Bevaringsforholdene på det areal vi har undersøgt er ikke så gode, så det er kun sporene efter de stolper, der har båret taget, der er bevaret. Vi har kunnet udskille 7 hustomter fra yngre jernalder og middelalder. Dertil kommer en del gruber, hvor der kan være kraftige spor efter ild.
Fundmaterialet fra undersøgelser består overvejende af keramik – skår fra lerkar og knoglemateriale. Desuden har vi på undergrunden fundet flint fra ældre stenalder, men ikke i større koncentrationer, der kunne tyde på f. eks. en flinthuggerplads på stedet. Hele den nordvestlige del af bebyggelsesområdet er nu undersøgt og forhåbentlig kan vi fortsatte undersøgelsen mod vest til næste år.
Lørdag den 4. september havde vi åbent hus på udgravningen. Der kom over 110 personer og besøgte os – det var en dejlig oplevelse, at så mange havde lyst til at se og høre om undersøgelsen.
Nu starter så arbejdet med bearbejdningen af materialet fra undersøgelsen. Når dette arbejde er afsluttet vender vi tilbage. |
  |
Rapport fra Hoby uge 1 |
|
|
Vi startede mandag morgen i øsende regnvejr. Maskine og maskinfører var klar til at fjerne muldlaget, så vi kunne se hvad der gemte sig af strukturer under pløjelaget. Vi forsatte med afrømningen af muld hele mandagen og tirsdagen, samt nogle timer onsdag morgen. Vores opgave i forbindelse med denne del af en udgravningen består i, at få afrenset de fremkomne flader for løs jord, så vi er sikre på, at vi finder alle anlæg. Herefter opridser vi dem og markerer dem med pinde. Arealerne var blevet afsøgt med metaldetektor inden mulden blev afrømmet.
Medens vi gravede og efterfølgende er den afrømmede muld blevet afsøgt med metaldetektor, for at sikre eventuelle fund af metal fra arealet. Efter vi var færdige med afrømningen af muld blev området og de påviste strukturer målt op, således at vi har nogle planer/tegninger at arbejde videre med. Udover vores udprintede tegninger har vi opmålingerne digitalt, så vi også kan arbejde videre med den på computeren.
Vi har i denne omgang afdækket et område på omkring 2000 m2 og på dette er der vel omkring 200-300 strukturer, som vi skal undersøge nærmere. Vi er så småt begyndt på dette arbejde og har undersøgt resterne af to hustomter. Det er kun de stolper, der har båret taget, der er bevaret. Der er kun få fund fra stolpehullerne - enkelte mindre stykker knogle. Så vi kan ikke datere hustomterne ud fra dem, men må afvente senere C14 dateringer af knoglerne. Vores foreløbige bund på en datering af hustomterne er at de er fra germansk jernalder, dvs. omkring 400-500 efter Kr. fødsel. I næste uge fortsætter vi med at udgrave de mange anlæg vi har frilagt.
|
   |
23.8.2010 |
|
|
Mandag den 23. august startede en udgravning ved Hoby. Undersøgelsen foregår som et led i det forskningssamarbejde, der er iværksat mellem Nationalmuseet, Museum Lolland-Falster og Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Gottorp.
Hoby er stedet, hvor én af Nordeuropas rigeste grave fra det første årh. e. Kr. fødsel er fundet. Det er den periode, der også kaldes for ældre romersk jernalder. Det er lykkedes at finde den bebyggelse, hvor den gravlagte formentlig levede og det er her undersøgelsen starter.
Der er tidligere foretaget mindre undersøgelser på stedet, men der er ikke tidligere åbnet større felter. Der er påvist bebyggelse på et areal på ca. 150 x 100 meter. Der er bebyggelse fra ældre jernalder, germansk jernalder og vikingetid på arealet. Årets udgravning foretages i den vestligste del af bebyggelses-området.
Vi ved fra de mindre undersøgelser, at der er spor efter forhistoriske aktivitet i form af gruber og spor efter stolper. Vi ved også, at nogle af gruberne er fra ældre jernalder, men kendes ellers ikke dateringerne på de øvrige anlæg. Formålet med undersøgelsen er at få frilagt og undersøgt anlægssporene og specielt få strukturer og anlæg dateret. Er der specielle aktiviteter eller anlæg fra ældre romersk jernalder tilknyttet stormandens bebyggelse - eller ligner denne bebyggelse andre samtidige bebyggelser?
I denne uge frilægger vi et areal på ca. 3000 m2, dvs. man fjerner pløjelaget, således at vi kan se datidens nedgravninger i undergrunden. Herefter starter arbejdet med at tegne og fotografere de fremkomne strukturer. Måske når vi også at komme i gang med udgravningen af anlæggene, men det afhænger hvor mange der er fremkommet på arealet og som skal tegnes.
|
   |
|
