|
|
 |
|
 |

|

Stærke klimastemmer på Nationalmuseet
Fotoudstilling 1. december 2009-10. januar 2010
|


|
25. november 2009 |
|
 |

Hvordan rammer klimaændringerne indfødte folk verden over? Fire unge mennesker fra forskellige arktiske samfund giver hver deres bud på overlevelse i Arktis og fortæller via tekst og fotos om tilknytningen til deres land og kultur. Kom og se hvordan de vil takle de klimaændringer, der rammer indfødte folk særlig hårdt, i den nye fotoudstilling ”Stærke stemmer”, som åbner den 1. december på Nationalmuseet. Der er gratis adgang.
Stærke Stemmer – portræt af overlevelse i Arktis Der er ingen retfærdighed i fordelingen af klimaændringernes konsekvenser. Virkningerne mærkes mest i de områder, der har produceret mindst drivhusgas. Blandt dem er Arktis, og de mest berørte er de indfødte folk. Indfødte folk er sårbare over for klimaændringer, fordi deres kulturer og økonomier er tæt forbundet med jorden og havet. Fotoudstillingen Stærke stemmer illustrerer på en direkte og personlig måde den etiske dimension i diskussionen om klimaændringerne. Et af målene med udstillingen er ikke blot at vise verden konsekvenserne af klimaændringerne, men derimod at sætte fokus på den indsats, folk gør for at både bekæmpe og tilpasse sig ændringerne.
Udstillingen forsøger at give fire unge mennesker stemme på FN’s klima-topmøde i København i december 2009 og at sætte ansigt på klimaproblemerne i Arktis. Udstillingen fokuserer på fire samfund, der er stærkt påvirkede af klimaændringerne: Shishmaref i Alaska, Ummanaq i Grønland, Nesseby i Norge og Pangnirtung i Nunavut, Canada. Stærke Stemmer er skabt af de to fotografer, Christine Germano og Lawrence Hislop, der har stor erfaring med at dokumentere samspillet mellem menneske og miljø. I dette projekt har børn fra de fire arktiske samfund skrevet essays, lært at fotografere og arbejdet hårdt for at præsentere deres samfund for omverdenen. Nogle af historierne foregår i nutiden, andre i fremtiden.
Udstillingen åbner med en offentlig reception, hvor de fire unge er med den 10. december kl. 11
Yderligere oplysninger:
Stærke Stemmer blev skabt i 2005 og samler oprindelige folk, samfundsorganisationer, planlæggere, ikke-statslige organisationer og forskere fra flere lande. Udstillingen er organiseret af Christine Germano med støtte fra Nordisk Ministerråd
Enhedsleder for Etnografisk samling, Ulf Dahre, ulf.dahre@natmus.dk, 3347 3200 Pressebilleder: Anni Mogensen, anni.mogensen@natmus.dk, 3347 3007
Nationalmuseet
Ny Vestergade 10 1471 København K Tirsdag-søndag kl. 10-17 www.natmus.dk Gratis adgang
|
  |
|