Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Shamanisme og New Age på Nationalmuseet





24. november 2009


Guder, ånder, myter – ja mulighederne er mange for hvad, man kan tro på, bekende sig til eller helt afvise. I forbindelse med særudstillingen Regnskovens indianere inviterer Nationalmuseet på foredrag søndag den 29. november kl. 14 ved Mikael Rothstein. Regnskovsindianernes forestillingsunivers er befolket med alverdens ånder og guder, som man møder i myter og ritualer. Hør mere om indianernes religioner, og om hvordan indfødte folks religiøse traditioner har inspireret til nye religiøse former i Vestens storbyer.


Shamanen som mellemled

Regnskovsindianernes religioner er meget forskellige, men har også flere ting til fælles. Overalt forestiller man sig, at skoven er befolket af guder og ånder, som har indflydelse på verdens gang og menneskenes tilværelse. Kontakten til disse væsner varetages typisk af en religiøs ekspert, som kan overskride grænsen mellem menneskenes verden og gudernes ved at gå i trance. Man kalder den slags eksperter for shamaner.

Trommedans og sjælerejser på Amager

Indianernes religioner er nøje knyttet til det miljø, de er opstået i, nemlig skoven. Ikke desto mindre har netop shamanismen tiltrukket sig stor opmærksomhed blandt folk i Vestens storbyer som et led i den meget brede interesse for selvudvikling, åndelig vækst, højere bevidsthed og den slags. Man taler her om New Age-religion, en religionsform hvor man importerer forestillinger og begreber fra eksotiske himmelstrøg. Men hvad sker der med religionsformer, der importeres til helt nye steder? Hvad er trommedans og sjælerejser på Amager eller i New York sammenlignet med det, der har fundet sted i regnskoven eller på Nordamerikas prærie? Få svaret og et indblik i både shamanisme og New Age-religion i foredraget den 29. november på Nationalmuseet.

Yderligere oplysninger:

Mikael Rothstein er mag.art. & Ph.d. og ansat som lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet. For tiden er han tilknyttet Skolerne i Oure.
Telefon 35 32 89 60,
Pressekontakt Nationalmuseet: Anni Mogensen, 3347 3007/ 2467 6782   

Foredragsrække i forbindelse med særudstillingen Regnskovens Indianere


Gratis adgang, ingen tilmelding


Shamanisme i Vesten

29/11 kl. 14
I de sidste 25 år er interessen for shamanisme støt vokset i Vesten. Som et led i ”New Age-religionen” har indfødte folks religiøse traditioner fundet vej til Vestens storbyer, hvor trommedanse og totemdyr er blevet naturlige elementer i moderne menneskers religiøse liv. Men hvordan svarer dette til de religiøse former i bl.a. Asien og Sydamerika?
Ved Mikael Rothstein

Malede Fugle

10/1 kl. 14
Dyremetaforer i indianske kvinders kærlighedssange. Asháninka kvinders kærlighedssange beskriver de mænd, kvinderne begærer, som fugle med smukke farver. Mændene udsmykker sig med papegøjefjer og maler sig omhyggeligt i ansigtet for at tiltrække kvinderne. Foredraget baseres på feltstudier blandt ashéninka indianerne i Perus Amazonas.
Ved Hanne Veber, antropolog og lektor ved Institut for Indianske Sprog og Kultur på Thors, Københavns Universitet

Fjer for guder

31/1 kl. 14
Fuglefjer er attraktive prydgenstande i mange forskellige kulturer og fjer spiller ofte en rolle i religiøse sammenhænge. Af og til er der tale om simpel æstetik, andre gange om fjerarbejder, der har en kompliceret betydning. Foredraget tager udgangspunkt i eksempler fra Borneo og Hawai’i, men inddrager også stof fra de sydamerikanske indianere.
Ved Mikael Rothstein

Nationalmuseet

Ny Vestergade 10, København
Tirsdag-søndag kl. 10-17
3313 4411
www.natmus.dk
Gratis adgang

Foredrag på Nattionalmuseet med Mikael RothsteinNationalmuseets udstilling om regnskovens indianere