 |
|
1000-årige grønne planter og et langhus på 23,5 meter |
|
2. september 2009 |
|
 |
Det var et overraskende syn, der mødte naturvidenskabsfolkene, da de som led i det storstilede Jellingprojekt, der er støttet af Bikubenfonden, fik de første boreprøver op af Nordhøjen i Jelling: De mere end 1000 gamle tørvelag havde et grønligt skær, da de kom op af højens våde muld. Men de små plantedele taber hurtigt pusten. Efter ganske kort tid i lys og luft får de den samme brunlige farve som jorden.
Og 10 km lange søgegrøfter afslørede blandt andet konturerne af et godt 23 meter langt hus af Trelleborgtype.
Vand og grønne planter i Nordhøjen
Mandag den 24. august blev de første boreprøver taget i Nordhøjen i Jelling. Resultaterne vækker begejstring. Selv efter 1000 år kan græstørvenes grønne vækstlag stadig anes i prøverne, og allerede nu ser det ud til, at tørvene i Nordhøjen stammer fra pløjejord og ikke hedejord. Lagene i højen bremser gennemsivningen af vand, og derfor er højens tørvelag meget fugtige. I et borehul, der stod åbent natten over, var der morgenen efter omkring en halv meter vand, hvoraf der også blev taget en prøve. Alle prøverne fra højen skal nu analyseres af Danmarks Oldtid/Naturvidenskab på Nationalmuseet og Geologisk Institut ved Københavns Universitet. Prøverne vil give ny viden om højens opbygning, men også om det omgivende landskab på det tidspunkt, da højen blev opført. I den kommende uge tages der fat på Sydhøjen.
Et langhus fra vikingetiden?
17. august startede arkæologernes maskiner med at trække pløjejordene af i de sammenlagt godt og vel 10 kilometer lange søgegrøfter nord for Jellinghøjene. De arkæologiske fund lod vente på sig. Først den 27. august, i den tredjesidste grøft længst mod øst på den østlige side af gården Nørrelide, dukker sporene af en regulær bygning op. Der er ingen tvivl – de mørke stolpehuller tegner sig tydeligt mod det gule sand og grus i undergrunden. Søgegrøften blev derfor udvidet i bredden, så hele grundplanen af huset kom frem.
Bygningen er 23,5 m lang. Den havde let buede langvægge og lige gavle, og langs ydervæggene stod en række støttestolper. Der er tale om et såkaldt Trelleborghus, der har sit navn efter vikingeborgen ved Trelleborg på Sjælland. De kommende uger vil vise, om der er mere i området.
Søgegrøfterne afslørede, at markerne nord og nordøst for Jellinghøjene en gang var fuld af små vandhuller og bække. De er fyldt op i dag, men der er stadig rester af tørveaflejringer. Prøver af lagene vil blive analyseret på Nationalmuseet, og med lidt held kan vi nå frem til et billede af landskabet, som det så ud tidligere, og måske endda se virkningen af Jelling monumenterne i vegetationsudviklingen.
Følg med i Jellingprojektet på http://jelling.natmus.dk
Yderligere oplysninger:
Projektleder, seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Pedersen, 3347 3152,
Adjunkt Mads Kähler Holst, 2299 4915,
Museumsinspektør Steen Wulff Andersen, 2444 4458,
Pressefotos m.m.: PR og marketingkoordinator, Jesper T. Møller, 3347 3006,
Jellingprojektet - et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning
Jellingprojektet, der løber i årene 2008-2011, sætter fokus på det danske samfund og dets kulturelle forbindelser til omverdenen i vikingetiden og tidlig middelalder. Projektet tager udgangspunkt i Jellingstenene og området omkring dem, der er på UNESCOS Verdensarvsliste. Det omfatter bl.a. udgravninger, undersøgelser, web-aktiviteter, udstillinger, foredrag, bøger, undervisningsmateriale. I projektet deltager bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Vejle Museum og Nationalmuseet.Jellingprojektet er støttet af Bikubenfonden. Se mere på jelling.natmus.dk |
  |
|
