 |
|
Antiksamlingen |
|
Ægyptens gåder |
|
 |
| TV-serien Ægyptens gåder startede d. 22. juni på DR1. Det seneste afsnit omhandlede dronning Kleopatra, mens tidligere afsnit omhandlede Alexander den Store Kongernes Dal og landsbyen Deir el-Medina, tiden før faraonerne: det såkaldte dynasti 0 (før 3000 f.Kr.), pyramidernes oprindelse og den første pyramidebygger Kong Djoser (ca. 2686-2600 f. Kr.). I forbindelse med serien kan man finde genstande i Nationalmuseets Antiksamling, som stammer fra netop det tidligste af Ægyptens historie. |
Gå til Ægyptens Gåder på DRs hjemmeside. |
Kleopatra VII og Isis |
|
|
Kleopatra VII (70 eller 69 f.v.t. - 30 f.v.t.) var i oldtiden ikke kun kendt for sin skønhed, men også for sit formidable intellekt. Hun regnes som den første der lærte ægyptisk i sin families 300-årige historie som Ægyptens herskere. Kleopatras skytsgudinde var Isis, og Kleopatra selv figurerede som gudindens reinkarnation.
Alexander den Stores erobring af Ægypten startede en ny æra for Isis kulten. Isis blev identificeret med græske gudinder som Demeter og Afrodite. Under ptolemæerne blev Isis også anset som en beskytter af nyfødte, herskerinde over liv og død, samt beskytter af sømænd. Isiskulten spredte sig ud fra Ægypten til de græske kongedømmer og sømændene som sejlede ud fra Alexanders store havn i Alexandria bragte kulten med over Middelhavet til bl.a. Rom.
Kleopatra VII var den sidste farao i Ægypten og efter hendes død blev Ægypten til en romersk provins uden en ægyptisk regent.
|
 |
Alexander den Store - Alexander III |
|
|
Alexander III af Makedonien (356 - 323 f.v.t.), bedre kendt som "Alexander den Store", var søn af kong Filip 2. af Makedonien og dennes fjerde kone, Olympias. Alexander udmærkede sig tidligt som en dygtig soldat, taktiker og strateg. Størstedelen af Alexanders regeringstid var optaget af hans felttog mod Persien, under hvilken han bl. a. besøgte Ægypten, Babylonien, Medien, Baktrien, Punjab og Indus dalen. Efter han endelig havde erobret det Persiske Imperiun, blev Alexander udnævnt til storkonge og arbejdede hårdt for at befæste sin position i Asien. Alexanders karriere sluttede den 10.–11. juni 323 f.v.t. i Babylon, da han døde af en mystisk sygdom - kun en måned før sin 33 års fødselsdag.
Efter Alexanders død brød riget hurtigt sammen grundet stridigheder mellem de makedonske generaler, der alle ville være hans arvtagere. Som følge heraf opstod de såkaldte diadokiske kongedømmer, hvoraf de tre største blev Det Seleukidiske Rige, Makedonien og Det Ptolemæiske Ægypten. Alexanders jordiske rester blev gjort til et politisk instrument i Ægypten og derfor er den nøjagtige placering af Alexander den Stores grav et af oldtidens store mysterier, som stadig bestået næsten 2000 år senere.
Download her gratis undervisningsmateriale (8.-10- klasse, gymnasiet og HF) om Alexander den Store fra Det Danske Filminstituts hjemmeside. Materialet er lavet i samarbejde mellem Antiksamlingen, Nationalmuseet, Det Danske Filminstitut og Nordisk Film. |
 |
Merenptah, søn af Ramses 2. |
|
|
Den røde granitstatue forestiller farao Merenptah, som var Ramses 2.s trettende søn. Han var den ældste overlevende søn, da Ramses 2. døde, og formodentlig selv en ældre mand.
Merenptah er her vist med et kort skørt, et bælte, hvorfra der hænger et løvehoved, mens han i venstre hånd holder en stav, der oprindeligt ville være kronet med billedet af en gud (kun staven er bevaret).
Statuen er opstillet på 2. sal, foran museets elevatorer (indgang fra forhallen). Fra 19. Dynasti, ca. 1213-1203 f.Kr.
Se kort og billeder fra Merneptahs grav på hjemmesiden Theban Mapping Project (på engelsk). |
 |
Kongernes Dal og arbejderlandsbyen Deir el-Medina |
|
|
Gravene i Kongernes dal blev bygget af arbejdere fra den nærliggende landsby Deir el-Medina. På stelen, som kan ses i rum 303, sidder Kong Amenhotep I ved siden af sin mor. Han blev regnet for landsbyens grundlægger og blev sammen med sin mor, "den store kongelige gemalinde Ahmose-Nefertari,” tilbedt som skytsguder for området. Den nederste del af stelen er blevet delvist overskrevet med navne og titler på arbejdsformanden Nebnefer, som derved har genbrugt en ældre stele (ca. 1285-1250 f. Kr).
Før musen over fotoet for et nærbillede af Amenhotep I. og hans mor. |
 |
Pyramider for privatpersoner |
|
|
De arbejdere, som levede og døde i Deir el-Medina, er begravet under bygninger, prydet med små pyramider med stejle sider. På stelen kan man se en sådan grav længst til venstre. Stelen, en form for gravsten, viser manden Mery-mery, som udfører begravelses ritualer på sine afdøde forældre. Øverst renser han dem f.eks. med vand, I form af en bølgelinje (ca. 1290-1224 f. Kr.). I udstillingen står der, ved siden af Mery-merys stele, en Pyramidion – topstenen af en pyramide – fra en privatgrav af samme type (ca. 1340-1290 f. Kr.).
Før musen over billedet for at se pyramidionen. |
 |
Sandhedens sted |
|
|
De døde fik gaver med i graven som f.eks. en æske af træ (udstillet i rum 301) til opbevaring af små figurer. Kassens motiv forestiller et festklædt par fra Deir el-Medina, med lange krøllede parykker og hvide kjoler af hørstof. Æsken tilhørte ifølge indskriften ”tjeneren på Sandhedens sted” Khabekhenet, som ses på kisten ved siden af sin hustru Isis. Sandhedens sted var det ægyptiske navn for Deir el-Medina (ca. 1250 f. Kr.). |
 |
En grav fra Kong Slanges tid |
|
|
I rum 303 kan man i en montre se et eksempel på en tidlig grav – fra før man begyndte at lave mumier. Graven indeholder skelettet af en ung mand, hvis hoved desværre ikke kom med til Nationalmuseet. Han er omgivet af gravfund, sammenbragt fra flere grave. Skelettet og enkelte lerkrukker er fra samme grav, mens våben og redskaber er fra tre samtidige grave (o. 2800 f.Kr.) – alle fra gravpladsen ved Abydos. Se Abydos på Google Maps.
I den unge mands grav fandt man en ring med navnet på Kong Djed, det ægyptiske ord for slange. I graven lagde man gaver til den døde i form af keramikkrukker fyldt med mad og drikke. Finere grave indeholdt redskaber og våben såsom pilespidser af ben, knive af flint og mejsler af kobber. En lille flad firkant af mørk skifer fungerede som sminkepalet. Sminkepaletten er en flad tallerken, hvorpå man kunne knuse og blande sin øjensminke. Øjensminken bestod af mineralerne malakit eller galena, som blandet med vand gav en grøn eller sort øjensminke. Det var almindeligt at rigere mænd såvel som kvinder gik med øjensminke. Sminken mente man, skærmede mod solen og hjalp mod øjensygdomme. |
 |
Kong Slanges segl |
|
|
I en montre på væggen kan man finde brudstykker af forseglinger i ler med kongenavne fra Ægyptens første dynasti. Det øverste fragment viser kongenavnet Djed, mens det nederste bærer navnet Den. Kongenavnene er på dette tidspunkt ikke skrevet i en kartouche (: en aflang oval), men i en aflang firkant, som skal forestille facaden af et palads. Der er desværre ikke mange spor efter Kong Djed og hans efterfølger Den, som begge blev begravet i Abydos. Forseglingerne stammer fra forrådskrukker, ca. 2850 f.Kr. Før musen hen over billedet for at se kongenavnene fremhævet. |
 |
Trinpyramidens arkitekt |
|
|
Ægyptens første pyramide er trinpyramiden i Sakkara, bygget for Kong Djoser (ca. 2686-2600 f.Kr.) – angiveligvis af arkitekten og lægen Imhotep, som opnåede stor berømmelse for sin viden og kunnen i en sådan grad, at han blev anset for en halvgud, der blev tilbedt selv i romersk tid, 2000 år efter sin død.
Til højre for de to lerforseglinger med navnene på Kong Djed og Den kan man se en bronzefigur, som forestiller Imhotep siddende med en skriftrulle i skødet. Figuren er fra ca. 700 f.Kr, hvor Imhotep især var kendt som gud for lægekunst. Statuen har formodentlig været givet i gave til et tempel. Indskriften på statuens fod beder Imhotep ”give liv til Ar-ptah-hapi, søn af Hapi-iy”. Før musen over billedet for at se teksten.
|
 |
Døren til dødsriget |
|
|
Til venstre for montren med Imhotep ses et stort brudstykke af en væg, tæt beskrevet med hieroglyffer: de gamle ægypteres hellige skrift. Væggen kommer fra den højtstående embedsmand, vesiren Ptah-wash’s grav, fra o. 2410 f.Kr.
Væggen sad i Ptah-wash’s mastaba, en flad rektangulær bygning, som blev bygget over hans gravkammer. Mastabaen indeholdt rum, hvor den dødes familie kunne foretage ofre til den dødes sjæl. Midt på væggen ser man noget, som kan minde om en døråbning. Gennem denne åbning kunne den dødes sjæl frit passere mellem de levendes verden og de dødes rige, f.eks. for at tage del i de tilbudte offergaver.
Ptah-wash levede i det 5. Dynasti, o. 2400 f. Kr., hvor han tjente under de to konger Sa-hu-re og Nefer-ir-ka-re, som begge er begravet i pyramider. Ptah-wash var leder af alle kongelige byggepladser, og har derfor nok været til stede ved byggeriet. Ptah-wash døde dog i en ulykke, da han sammen med Kong Nefer-ir-ka-re besøgte dennes soltempel. Han blev begravet i Sakkara i nærheden af Djosers flot anlagte trinpyramide.
Før musen over billedet for at se et portræt af Ptah-wash fra væggen.
Se et kort over Ægypten med Nefer-ir-ka-res pyramide markeret i Sakkara på Google Maps.
Læs mere om ”Vesiren Ptah-wash’s sjæledør og hans sørgelige skæbne” i Nationalmuseets Arbejdsmark 1993,
s. 30-43 af Elin Rand Nielsen.
|
 |
|
|
|
|
|
|
