|
|
 |
|
 |

|

Vragskæbner fortæller historie |


|
17. november 2008 |
|
 |

Mange skibe har i tidens løb endt deres rejse langs gamle åløb og fjorde eller på havets bund. Men skibenes historie slutter ikke nødvendigvis her. Arkæologer har bjerget masser af vrag, og 12 styk befinder sig i Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Hør nogle af disse skibes bevaringshistorier søndag den 23. november kl. 13, når konservator Kristiane Strætkvern fortæller, hvordan hun arbejder med at konservere og bevare skibsvrag, i takt med at tiden og den tekniske viden ændrer sig.
I Nationalmuseets Bevaringsafdeling bliver der i øjeblikket taget kærlig hånd om tolv skibsvrag af enestående national betydning. Alle træskibene var mere eller mindre vanddrukne, da de blev fundet, men efter udgravningen har de mødt meget forskellige skæbner. Den 23. november kan du eksempelvis høre om bronzealderstammebåden, der blev udgravet i midten af 1970’erne og fik en velment, men desværre fejlagtig behandling, som konservatorerne nu forsøger at udbedre. Eller du kan høre om et stykke af en Ostindiensfarerfra slutningen af1500-tallet,som man udgravede i den gamle Grønnegårds havn i København i 1996, men hvor konserveringsarbejdet først startede ti år efter.
Fra skibsvrag til udstilling
Alle disse vraghistorier giver konservatorerne særlige udfordringer, for hvordan kan man bedst bevare og konservere skibsvragene? Konservatorernes måde at løse udfordringerne på ændrer sig i takt med, at den eksisterende viden og den tekniske formåen ændrer sig. Samtidig afhænger konserveringsarbejdet også af samfundets ressourcer og vilje til at løfte opgaverne.
Yderligere oplysninger Konservator: Kristiane Strætkvern. 3347 3526, Pressekontakt: Anni Mogensen. 3347 3007,
Nationalmuseet Frederiksholms Kanal 12 1220 København K Tirsdag-søndag kl. 10-17 www.natmus.dk Gratis adgang
Din for evigt? – Fortiden på værksted
Udstilling med arbejdende værksteder 10.10.2008-22.02.2009 Museets konservatorer er rykket ind i den store udstillingshal, hvor arbejdende værksteder giver mulighed for at se, hvordan man bevarer og restaurerer malerier, musikinstrumenter, moselig og meget mere!
Foredrag hver søndag kl. 13 23. november Kl. 13 Vragskæbner. Tre historier om bevaring af arkæologiske skibsvrag v. Kristiane Strætkvern
30. november Kl. 13 Bevar mig vel. Hvordan sikres passende bevaringsforhold i udstilling og magasin? v. Poul Klenz Larsen
7. december Kl. 13
"Red runestenene i Jelling!" v. Susanne Trudsø
14. december Kl. 13 Fra trillebør til altertavle v. Birgitte Larsen
21. december Kl. 13 Dine ferie- og familiefotos for evigt?" v. Jesper Stub Johnsen
28. december Kl. 13 Frysetørring. En metode til konservering af vanddrukkent arkæologisk træ v. Poul Jensen
4. januar Kl. 13 Farver gennem tiderne v. Line Bregnhøi
11. januar Kl. 13 Konservering af kinesiske tapeter på Krengerup Gods v. Mette Humle Jørgensen
18. januar Kl. 13 Chr.4's kapels vægdekorationer i Roskilde Domkirke. v. Ida Haslund
25. januar Kl. 13 Keldby Kirkes altertavle. På opdagelse i fortiden v. Conny Hansen
1. februar Kl. 13 Bygningsbevaring v. Niels Erik Jensen
8. februar Kl. 13 Plastik -drømmematerialer eller et mareridt? v. Yvonne Shashoua
15. februar Kl. 13 Kundskabens træ. Om dendrokronologi på Nationalmuseet v. Niels Bonde
22. februar Kl. 13 Din for evigt? - En bevaringsplan for 200.000 museumsgenstande af Enestående National Betydning. v. Eva Salomonsen |
 |
|