Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Plastik – drøm eller mareridt?

 






5. november 2008


Hvor længe holder vinylpladerne? Kan en plastikdukke blive nedbrudt? Yvonne Shashoua er seniorforsker i Nationalmuseets Bevaringsafdeling og har udgivet bogen ”Conservation of Plastics-materials science, degradation and preservation”. Her sætter hun fokus på plastik som materiale og tager dermed fat på et helt nyt emne: For hvordan bevarer vi bedst vores plastikgenstande for de kommende generationer?


De sidste 100 år har plastik vundet mere og mere indpas i vores liv. Under 2. verdenskrig skete der en vældig udvikling af nye plastmaterialer, og i 1937 blev plastik udviklet kommercielt til at producere fleksible materialer som vinylplader, dukker, slanger, el-ledninger og kunstlæder. Plastikgenstande har en stadig stigende historisk betydning og derfor er f.eks. designermøbler, kunstværker, vinylplader, legetøj og emballage af plastik de sidste år blevet indsamlet af museer og private samlere. Vi ved relativt lidt om plastik og bevaring af plastik, men ét er sikkert: Plastik nedbrydes relativt hurtigt, mellem 10 og 25 år efter fremstillingen, så hvad kan vi gøre for at bevare plastikgenstande?

Hvad gør man med ødelagt plastik?

Conservation of Plastics sætter fokus på, hvorfor forskellige typer plastik nedbrydes, og hvordan man kan bremse processen for at bevare materialet for fremtiden. Lp´en, der har ligget for tæt på radiatoren, kan blive helt bølget, fordi plastik ikke kan tåle varme, og yndlingsdukken, der er blevet glemt udenfor, bliver mørk og ødelagt, fordi plastikken ikke kan tåle sollys. Conservation of Plastics beskriver årsagerne til plastikkens sårbarhed og kommer med bud på, hvordan man finder frem til passende reparationsmidler.

Bevaringstips: Tag dit arvestykke med!

I Nationalmuseet nye særudstilling ”Din for evigt? – Fortiden på værksted” kan du møde konservatorerne i udstillingen og se dem over skulderen – og du kan selv få et bevaringstips. Hver lørdag i udstillingsperioden fra 10. oktober 2008 til 22. februar 2009 kan du kl. 13-16 få en umiddelbar tilstandsvurdering samt råd og vejledning om, hvad du selv kan gøre, for at arvestykkerne kan holde i mange år endnu. Hvordan har dit yndlingsmaleri det? Hvordan skal du vaske bedstemors damaskdug, så den holder længst muligt?

Den 8. november kan du møde Yvonne Shashoua i bevaringstipsboden, når emnet er plastik.


Yderligere oplysninger:

Forfatter Yvonne Shashoua, , 3347 3529

Pressekontakt: Anni Mogensen, , 3347 3007

 

Fakta

Conservation of Plastics-materials science, degradation and preservation

Forlag: Butterworth-Heinemann

Bogen kan købes i Nationalmuseets butik eller i e-shoppen http://www.museumsbutikken.dk/  

Kr. 698,-.

 

Vinylplader - den ene er helt bølget pga varmeskader (Foto: Nationalmuseet)