|
|
 |
|
 |

|

Arkitekten på museum Hvordan bliver en udstilling til? |


|
|
|
 |

Onsdag den 1. oktober 2008 fejres arkitekturen verden over. Også i Danmark. Nationalmuseet giver dig denne dag en enestående mulighed for at komme bag om arbejdet med den kommende udstilling: Din for evigt? Fortiden på værksted, når museets medarbejdere fra tegnestuen fortæller om de forberedelser, der ligger bag, en ny udstilling. Hør om alt fra farver til montreindretning – det er gratis.
Kom med bag kulissernePå Arkitekturens Dag www.arkitekturensdag.dk giver Nationalmuseet dig mulighed for at komme tæt på tegnestuens arbejde, og opleve hvordan man bygger en udstilling op. På tegnestuen bliver der arbejdet med alt lige fra udstillingsindretning, montreindretning, grafik, tekster og koncepter i forbindelse med museets mange særudstillinger. Tankerne bag alt dette kan du nu få et indblik i, når tegnestuen byder velkommen med flere interessante oplæg, om hvordan en udstilling bliver til. Forskellige medarbejdere fra tegnestuen vil denne dag fortælle om deres meget forskelligartede arbejde med udstillinger. Hvordan får vi grafikken til at understøtte udstillingens tema? Hvordan placerer vi tingene, så deres unikhed fremstår klart og iøjnefaldende? Hvordan tilrettelægger man bevægelsesmønstrene i udstillingen? Disse og mange flere spørgsmål, kan du få svar på 1. oktober kl. 11 på Nationalmuseet!
Arkitekturens internationale kampdagDen 1. oktober 2008 fejres arkitekturen verden over. Akademisk Arkitektforening står bag koordineringen af de mange arrangementer i Danmark. Her vil der med forskellige formidlingstiltag blive slået et slag for arkitekturen og vores fysiske omgivelser. Dagen er tænkt som en øjenåbner for de mange mennesker, der ikke til daglig beskæftiger sig med arkitektur, og som en mulighed for arkitekter til at vise, hvad deres fag har at byde på.
Yderligere oplysninger:Max antal 20 tilmelding efter først til mølle princip hos Enhedsleder Tegnestuen: Birgitte Kikkenberg, , 3347 3804 Pressekontakt: Anni Mogensen, , 3347 3007 |
 |
|