|
|
 |
|
|
|
Våbenofre som magtdemonstration
Ph.d. projekt forsvares 10. september 2008
|
|
|
|
 |
For godt 1500-2000 år siden blomstrede skikken med at ofre militært udstyr i søer og moser. Ofte tolkes fundene som krigsbytte til en guddom som tak for sejr. Efter en registrering af over 5.600 genstande fra Vimose, spredt på museer over hele Europa fra Småland over London og til Leningrad, stiller en ny ph.d. afhandling skarpt på ofrene som udtryk for en dyrkelse af krigeren som symbol på magt og indflydelse.
Det er en almindelig opfattelse, at våbenofferfundene i de danske moser har været symbolske ofre til guderne i forbindelse med forskellige krigsritualer. Men Xenia Pauli Jensen har en supplerende teori: ”flere af offerfundene kan også ses som væsentlige signaler overfor allierede – en magtdemonstration – et bevis på overlegenhed og overskud.”
I de store våbenofferfund fra jernalderen ses konturerne af et meget militariseret samfund, hvor krig og risiko for krig har været en integreret del af dagligdagen. Væk er forestillingerne om uorganiserede bander af bønder, der slås med primitive landbrugsredskaber. Våbenofferfundene viser professionelt opbyggede hære med trænede soldater, kavaleri og andre mobile enheder – en opbygning og struktur, der stiller store krav til samfundets og ledernes evne til at organisere, planlægge langt ud i fremtiden og have kontrol over ressourcer og handelsveje. Det viser, at alliancestrategier og magtdemonstrationer har været i fokus for magthaverne, og at de store offerfund måske snarere var en manifestation overfor modstandere og allianceparter end et ritual til ære for guderne.
”En af mine væsentligste pointer er, at man i Vimosefundet kan følge en del af de forskellige alliancer, som jernalderens ledere indgår og bryder i de første 500 år efter Kr. f. i hele Nordeuropa. Den politiske eller militære leder optræder som en art religiøs ceremonimester, og iscenesætter de største af våbenofrene med en rituel ødelæggelse af tusindvis af våben og andet hærudstyr – et kæmpe, frygtindgydende skuespil til ære for både guder, venner og fjender”, fortæller den kommende ph.d., Xenia Pauli Jensen.
Yderligere oplysninger
Fagligt: Xenia Pauli Jensen, 3347 3087,
Pressefotos: Anni Mogensen, 3347 3007,
Fakta:
Projekttitel: ”Jernalderens moseofferfund – Vimosefundet”
Hovedvejleder: Docent, dr. phil. Ulla Lund Hansen, Saxo-instituttet, Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
Medvejleder: Prof. hc., dr. phil. Jørgen Ilkjær, Moesgård Museum og seniorforsker, ph.d. Lars Jørgensen, Nationalmuseet Forskerskole: Dansk Arkæologisk Forskerskole, Kulturarvens Forskerskole og Forskningsprojektet "Jernalderen i Nordeuropa", et samarbejdsprojekt mellem Nationalmuseet, Moesgård Museum og Schloss Gottorf i Schleswig.
Ph. d. på Nationalmuseet
Nationalmuseet giver i kraft af sin status som sektorforskningsinstitution (ABM-Institution) mulighed for at gennemføre forskeruddanelse og opnå Ph.d.-graden i samarbejde med universiteterne. De forskerstuderende er indskrevet ved de forskellige universiteters ph.d.-skoler med en hovedvejleder her og har desuden en eller flere interne vejledere på Nationalmuseet inden for de relaterede forskningsområder. De studerende er desuden tilknyttet en eller flere forskerskoler eller forskerskoleprogrammer. Nationalmuseet har for øjeblikket 11 ph.d´er tilknyttet.
Læs mere på www.natmus.dk/sw5903.asp
|
  |
|
