|
|
 |
|
|
|
Kunstfærdige Kina
Betalingsmidler fra en anden verden
|
|
Udstillingen kan ses fra d. 8/8-31/10-2008 |
|
 |
En lille særudstilling på Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet sætter fokus på kinesiske betalingsmidler gennem tiden. Den gængse opfattelse af at mønter er runde bliver sat på en hård prøve når bl.a. sneglehusmønter, smukke redskabsmønter og teblokke bliver præsenteret.
Kauri-skaller også kaldet porcelænssneglehuse er blandt verdens ældste penge, og har været brugt i store dele af Asien og Afrika. I Kina blev de indført som betalingsmiddel mellem 16. og 11. årh. f.v.t. Efterligninger af redskaber i bronze, kniv- og som her vist spademønter, hører også til blandt de ældste kinesiske mønter fra omkring 500 f.v.t. Mønterne er sandsynligvis inspireret af de genstande, der tidligere blev anvendt som naturalpenge eller i byttehandler.
Da Kina var blevet samlet til ét rige i 221 f.v.t., begyndte den første kejser Quin Shi Huangi at støbe runde bronzemønter med et hul i midten. Hullet i midten gjorde det muligt at trække mønterne på snore, og da værdien af den enkelte mønt var ganske lav, blev det almindeligt at samle mønterne på snore med 1000 mønter fordelt på 10 bundter med 100 i hver. Ikke overraskende at kineserne var de første til at trykke papirpenge, værdien af den afbillede Ming-seddel udstedt 1368-1399 e.v.t. var 1000 cash-mønter, der ville have vejet omkring 3,5 kg.
I det kinesiske kalendersystem er hvert år symboliseret af et dyr. Grisens år er forbundet med lykke og velstand, og den lille trægris dekoreret med cash-mønter er en lykkebringer. Forbindelsen mellem grise og velstand er velkendt i store dele af verden fx er den mest almindelige sparebøsse udformet som en gris.
|
   |
|
