Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Verdens ældste tekstil?

 


Mere
Læs mere om Nationalmuseets bevaringsafdeling






Under en udgravning af et toetages hus i Basta, Jordan, finder Dr. Hans Georg K. Gebel fra Freie Universität Berlin et lille stykke tekstil. Så småt, så mange ville have overset det. Nu er tekstilstykket havnet hos eksperterne i Nationalmuseets bevaringsafdeling, og opdagelserne er sensationelle, for det lille tekstilfragment tegner til måske at være verdens ældste!


På Center for Textile Research på Københavns Universitet er man i gang med en række projekter om tekstiler i Middelhavsområdet. Derfor sendte Hans K. Gebel det lille tekstilfragment til Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, der videregav det til Nationalmuseets bevaringsafdeling med anmodning om en analyse af materiale og teknik. Tekstilet blev sendt fra Berlin i en filmrulle-beholder, fæstnet på et stykke pap og i en forkullet tilstand. Det måler kun 5x4mm. Tekstilet blev fundet sammen med forkullede rester af mandel, pistachio, linser og strå. Fundstedet er C14-dateret til 6900 -6500 BC. Hvis dateringen holder på tekstilet også, er det sensationelt.

20 mm2 forkullet tekstil – er det interessant?

Ja, det er interessant for på trods af denne uanselige størrelse, viser resultaterne af analyserne en fin forarbejdning af tynde tråde til forskellig brug, og de viser en teknik, som man hidtil ikke har ment eksisterede før langt senere. Tekstilet kan derved være med til at dokumentere tidens tekstilteknologiske udvikling og håndværksmæssige kunnen. Og da der er bevaret meget få tekstiler, der kan henføres til stenalderen, vil mere viden hjælpe os med at få en mere nuanceret beskrivelse af fortidens tekstiler.

Syteknik i oldtiden


De få, så tidlige tekstilfund, der hidtil er gjort, er fra det samme geografiske område, men dette stykke tekstil adskiller sig fra de øvrige på to forskellige måder. For det første ved et meget stort antal tråde per cm. og for det andet ved teknikken.

”Da jeg begyndte at undersøge det nærmere, kunne jeg se, at tekstilet bestod af flere lag. Det viste sig, da jeg fik lempet det øverste lag af og vendt det om, at det var en helt anden teknik end først antaget. Nemlig en såkaldt 4/1 kiper. Lige så spændende var det, at jeg også kunne se nogle tråde, der var anderledes end de øvrige og som kunne være sytråde”, fortæller tekstilkonservator Irene Skals

For yderligere oplysninger:

Tekstilkonservator Irene Skals,  3347 3541
Pressekontakt Anni Mogensen, , 3347 3007

Øvrige fund af tekstiler i området


Ca. 7000 BC: Jarmo i nordøstlige Iraq – aftryk i keramik af tekstiler vævet i forskellige variationer af lærredsvævning
Ca. 6500 BC: Nahal Hemar Israel – tekstiler fremstillet i flettetekniker (ikke vævede)
Ca. 6000 BC: Catal Huyuk i Tyrkiet – vævede tekstiler i forskellige variationer af lærredsvævning og tekstiler fremstillet i flettetekniker


Fakta

Tekstilet er fundet i 1989 ved en udgravning i Basta i Jordan, forestået af
Dr. Hans Georg K. Gebel, Freie Universität Berlin,
Institut für Vorderasiatische Altertumskunde Arbeitsschwerpunkt Neolithikum –
Basta Joint Archaeological Project ex oriente, Berlin

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning er tilknyttet Københavns Universitet, http://ctr.hum.ku.dk  

Nationalmuseets Bevaringsafdeling

besidder stor ekspertise inden for bevaring, konservering og restaurering af samfundets materielle kulturarv. Afdelingens primære ansvarsområde er konservering og restaurering af Nationalmuseets samlinger. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med museets arkæologer, historikere og kunsthistorikere. Konservatorerne har forskellige håndværksmæssige, konserveringsfaglige og naturvidenskabelige specialer, og deres arbejde hviler på den nyeste forskning inden for konserveringsprocesser og historiske håndværksteknikker.

Det lille tekstil under mikroskop (Foto: Nationalmuseet)Tekstilet er meget småt - men helt unikt (Foto: Nationalmuseet)