Udgravninger på Samsø

Fra bispeborg til kongeborg
Dette års udgravning i projektet ”Borgene på Samsø” i juni måned viste sig at byde på store overraskelser.
På forhånd havde vi forventet, at vi skulle udgrave bygningsdetaljer af Århusbiskoppen Bo’s stenhus på den markante, men beskedne voldstedsbanke, som er det man i dag umiddelbart kan erkende i landskabet. Bispen havde engang i 1390’erne fået Samsø i pant mod at betale Dr. Margrethe 5000 mark. Hun indløste allerede 1407 pantet, men man har alligevel – pga. stedets navn Bisgaard, som betyder bispens gård - hidtil anset den lille borgbanke for at have tjent bispens behov for beskyttelse på øen.

De første overraskende fund
Overraskelsen var derfor stor, da vi tidligt under udgravningen fandt mønter, keramik mv. som viser, at borgen er bygget ca. 100 år tidligere, og at den lille borgbanke kun er en del af et langt større borganlæg.  Vi fik udgravet voldgravene på tre af den store borgbankens sider og fik kontakt også med den sidste voldgrav mod nord. Det giver den store borgbanke et areal på o. 2500 m2. Den lille borgbanke viste sig blot at være ca. 12m x 12m svarende til ca. 150 m2.

Borgherrens residens på den lille borgbanke
Den lille borgbanke har på alle sider været beskyttet af en op til 12 m bred voldgrav, og har været borgens sidste forsvarsskanse. Men banken er også stedet, hvor borgherren har resideret. Et kraftigt fundament med en bredde på 1,2m – samme bredde som ved vores middelalderkirker – har båret et stenhus med grundplan 10m x 8 m (80 m2) indvendig målt. Tre formodede pillefundamenter mere end antyder, at bygningen i stueplan har haft fire murede hvælv. Et fornemt stenhus, der med den kraftige dimension af fundamenterne må have haft mindst en til to etager mere.

Rester af en bro kom til syne
I kanten af søgegrøften mellem den lille og store borgbanke kom to egetræsstolper til syne. Vi antager, at de er del af broen mellem de to borgbanker, og deres indbyrdes placering viser, at den ene er den originale brostolpe, og at den anden er en reparation.  Reparationsstolpen var så velbevaret, at den også indeholdt sidste barkårring. Træet til stolpen et blevet fældet vinteren mellem 1321-22. Den anden stolpe lod sig ikke umiddelbart bestemme. Den datering skal der arbejdes videre med, og en tredje stolpe, som kom frem en af de sidste dage i udgravningen er først lige afleveret til dendrokronologisk datering.

Fundene på den store borgbanke
Den store borgbanke er, som den lille, blevet gjort højere ved at påføre materiale, først og fremmest gravet op, da man anlagde voldgravene omkring borgen.  Området er imidlertid efter middelalderen blevet omformet, reguleret og afgravet, så der kun af det middelalderlige borganlæg er bevaret konstruktioner, som har været gravet godt ned i borgbanken. I vores søgegrøft hen over borgbanken kunne der registreres en stensat, ca. 5m dyb brønd og kælderdelen af en 7m bred bindingsværksbygning med pigstensbelagt gulv.

Nye fund – ny viden – ny historie om borgene på Samsø
Fundet af mere end ti borgerkrigsmønter fra kong Erik Menveds regeringstid i slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet sammenholdt med mange fund af keramikskår, metalgenstande som bæltespænder, armbrøstbolte, spore mv. og så den dendrokronologiske datering viser entydigt, at man er begyndt opførelsen af borganlægget i Erik Menveds tid, formentlig allerede i 1290’erne. Det ændrer dramatisk borgens historie og i det hele taget historien for borgene på Samsø. Som billedet tegner sig nu umiddelbart efter årets udgravningskampagne er Bisgaard – med et andet navn, som vi ikke kender – blevet opført som kongemagtens nye borg på Samsø, straks efter  at  ”marsk Stig nedbrød borgen på Samsø”, som der står i Årbogen fra Lund under året 1289.
Ved udgravning i 2008 fik vi bekræftet, at den kongeborg marsken lagde øde har været borganlægget Gl. Brattingsborg i Tranebjerg. Hvordan passer så Vesborg på øens sydkyst ind i øens borghistorie? Den har hidtil været anset for efterfølgeren til Gl. Brattingsborg, men sidste år fik udgravninger her fastslået, at borgen kun har fungeret kort i årene omkring 1370. Vesborg er først og fremmest blevet bygget som led i Valdemar Atterdags kampe med hansestæderne i et forbund af andre fjendtlige magter.

Hvad der siden skete
Efter middelalderen fortsatte man med at bo på Bisgaards store borgbanke. Bisgaard blev en af landets største præstegårde, dvs. med mest jordtilliggende, og at blive udnævnt til præst i Onsbjerg og Besser sogne var eftertragtet for bl.a. teologiske professorer fra universitetet. Stedet bærer i dag stadig præg af, at det i barokken er blevet omformet til et haveanlæg i tidens regulerede ånd. I udgravningen kunne vi også iagttage omformningen af de gamle middelalderlige voldgrave til mindre såkaldte ”spejlgrave”, der viser, at de præster, der i løbet af renæssancen boede på Bisgaard, bestemt havde sociale ambitioner.