|
|
 |
|
 |

|

Islam på Nationalmuseet - og nu også på nettet
|


|
27. maj 2008 |
|
 |

Nu kan man klikke sig gennem Islam på Nationalmuseet via en ny undervisningsportal http://islam-natmus.e-museum.dk. Gå på opdagelse i Etnografisk Samling på nettet og se ting, der kun er udstillet her om Muhammed, islam og dagligliv i Mellemøsten.
Islam på Nationalmuseet er en undervisningshjemmeside, der med basis i genstande fra museets islamiske samling formidler viden og oplevelser om Mellemøstens religion, kultur og historie. Nationalmuseets islamiske samling er ikke udstillet i dag, men den nye hjemmeside giver nu adgang til information og billeder af nogle af tingene fra museets magasiner. Flere ting i web-udstillingen er købt af to danske rejsende, der besøgte muslimske lande med 200 års mellemrum. Den ene var Carsten Niebuhr, der var med på den store danske ekspedition til ”Det lykkelige Arabien” i 1700-tallet. Den anden var etnografen Henny Harald Hansen. Hun var i 1957 og 1960 med på to danske ekspeditioner til Irak og Bahrain.
Målgruppen for Islam på Nationalmuseet er primært 4.-9. klasse, men siden kan også bruges af den almindeligt interesserede dansker, der gerne vil vide mere om Mellemøsten. På siden kan man prøve forskellige quizzer og se, hvem der ved mest om opdagelsesrejserne eller hvor almindelige ord som pyjamas, jakke og sofa kommer fra. Der er også madopskrifter på mellemøstlige retter som tabouleh og hummus, og snitmønstre til dragter fra Irak og Marokko, som du selv kan prøve at sy.
Yderligere oplysninger
Hjemmesiden http://islam-natmus.e-museum.dk er produceret af Nationalmuseet med støtte fra Undervisningsministeriet / Uni•C Om siden: Bente Gundestrup og Inge Damm, 3347 3176, Pressefotos m.m. Anni Mogensen, 3347 3007/ 2467 6782,
|
  |
|