Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Duo al Dente


Foto:
Pressefotos til brug ved omtale af Musikmuseet




Søndag den 25. maj 2008 kl. 14


Duo al Dente spiller

Carolan & Co.


- charmerende barokmusik fra Irland og Italien

Irlands nationalkomponist
Duo al Dente - Kirsten Lund Jensen og Per Weile Bak - har i mange år været fascineret af komponisten Turlough O’Carolan (1670-1738) - en af de største personligheder i barokkens Irland. Carolan havde en sjælden evne til at skrive både populære og langtidsholdbare melodier, som aldrig lader publikum i tvivl om hans folkelige musikalske rødder. Samtidig hentede Carolan megen inspiration i den sprudlende italienske barokstil, og resultatet blev en charmerende blanding af irsk bittersødme og solrig italiensk generøsitet. Ved koncerten indfanger Duo al Dente stemningerne gennem Carolans musik, kombineret med værker af hans prominente italienske kolleger, Corelli og Vivaldi.

Om Duo al Dente
Duo al Dente har gennem 10 år markeret sig i dansk musikliv med hundredvis af engagementer og anmelderroste CD-indspilninger. Duo al Dente står for en smilende, glad og intens kammermusik. Ved koncerten spiller Per Weile Bak på lut og theorbe, en langhalset baslut og Kirsten Lund Jensen præsenterer forskellige blokfløjter. Instrumenterne er museumskopier, og repertoiret er fyldt med historisk atmosfære. Kombineret med en særdeles nutidig spilleglæde er mødet med Duo al Dente en charmerende oplevelse.
Begge musikere er uddannet på konservatorier i Danmark samt i London og Leipzig, og duoen har i de senere år høstet flere priser ved internationale musikkonkurrencer.

I 2006 udgav Duo al Dente sin seneste CD Out of Italy med italiensk-inspireret barokmusik på pladeselskabet Lion Valley Music. Desuden har duoen tidligere udgivet The Food of Love og A Taste for Baroque.

Undervejs i koncerten fortæller musikerne om deres instrumenter og om musikken.

Entré: 75 kr.
Biletter kan bestilles på tlf. 33 11 27 26 (mandag-fredag kl. 10-15).

Kirsten Lund Jensen på renæssanceblokfløjter  og Per Weile Bak på renæssancelut og theorbe.