De enestående genstande
Udvælgelsen af ENB-genstande
Eksempler på ENB-genstande
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Etnografisk Samling
Antiksamlingen
Fortiden bevares for eftertiden
Hjem
En bolig til de døde

Husurne 600-550 f. Kr. (Udsnit, klik på foto for forstørrelse)

Fig. 2. Husurne 600-550 f. Kr. Kan ses i Antiksamlingen rum 310 (Udsnit, klik på foto for forstørrelse)
Kun sjældent er spor af den menige mands bolig i antikken bevaret. Træ, strå og ler står sig dårligt mod tidens tand og sporene efter den jævne befolknings hjem begrænser sig som oftest til stolpehuller og fundamentrender. Det kan derfor være svært, at få hele billedet stykket sammen. Men nu og da fås en håndsrækning fra fortiden.
Hytteurne 900-800 f. Kr (Klik på foto for forstørrelse)
Fig. 1.
Hytteurne 900-800 f. Kr. Kan ses i Antiksamlingen rum 313 (Klik på foto for forstørrelse)

Det er tilfældet i Italien, og hjælpen kommer – som den så ofte gør i arkæologien -  fra gravene. Nærmere bestemt en speciel type askeurner, fundet på gravpladser der går tilbage til 9. årh. f.Kr. De er udformet som hytter og huse, og kaldes derfor hytteurner og husurner. Sådanne to er at finde i Antiksamlingen.
Den ældste urne dateres til 900-800 f.Kr. og er fundet ved Bolsena-søen i Etrurien. Den er udformet som en oval, lerklinet hytte (fig.1.). Tagspærene angiver et stråtækket tag. Den enkle hytteurne repræsenterer en af de tidligste etruskiske og romerske boliger. Urnen svarer i grundplan omtrent til de rester af beboelse, der er fundet på Palatin i Rom, og som menes at have været selveste Romulus’ hytte. Urnen i Antiksamlingen var hjem for et barns aske.
Den anden urne dateres til 600-550 f.Kr. (fig.2.). Den viser udviklingen til rektangulære huse, bygget af sten og med tag af terrakottategl. Interessant her, er  udsmykningen af husurnen. De geometriske mønstre kunne tyde på, at husene har haft en form for bemaling på de pudsede vægge. På taget ses tre fugle. De skal formentlig ikke tolkes som levende dyr, men som en udgave af de terrakottafigurer og masker, der kunne udsmykke husene. Urnens fundsted er desværre ikke kendt, men formodes, på basis af dekorationen, der kan sammenlignes med vasemalerier, at stamme fra Syditalien.
Urnerne har deres egen historie, hver som en afdøds sidste bolig. Sammen hjælper de med at udfylde hullerne efterladt af stolper og lerklinede vægge.