Her præsenteres museets nyeste viden og forskningsprojekter.
Korn og Kål
- følg projektet her eller "live" på Frilandsmuseets marker
Prøv trampestien
Juli 2010 I rugmarken ved gården fra Vemb er der lavet en trampesti, så man kan gå ind i kornet og blive helt væk. Kornet er nu mandshøjt, så selv voksne kan næsten skjule sig i det varme tæppe af lange kornstrå.
Vi er vant til kornmarker med stråforkortet korn, der næppe når os til knæene - de gamle kornsorters lange halm blev brugt til tækning, sengehalm, kurvevarer og alt muligt andet praktisk. Men i dag har meget få erindringen om barndommens høje kornmarker, hvor stråene stod så højt, at man kunne gemme sig i det.
Kålen plantes
Så er grøntsagerne ankommet fra Århus Universitet og bliver nu plantet ud i Frilandsmuseets haver.
Det er gamle danske sorter af grønkål, glaskål, rosenkål, selleri, gulerod, hvidkål og kålroer, der kan ses på museet i denne og næste sæson.
Sammen med universitetet, Gl. Estrup Landbrugsmuseum og Den Økologiske Have i Odder afprøver vi, om de gamle sorter egner sig til at blive dyrket økologisk. Samtidig skal det prøves, om de kan bringe nye variationer af smag, konsistens og farver til nutidens køkkener.
Vi forventer, at nogle sorter vil komme i handlen, så de igen kan blive dyrket – både i private haver og hos grøntsagsproducenter. Læs mere om projektet på www.kaalogrodfrugter.dk.
Maj 2010
Nu spirer den nøgne byg
10. maj såede vi markerne, og nu spirer ølandshvede, vårrug og nøgen byg. At byggen er nøgen betyder, at den ikke har avner, der sidder fast om kernen. Nøgen byg var det første korn, vi begyndte at dyrke i Danmark for 6000 år siden, og den blev overtaget af avnklædt byg omkring år 0. Hvorfor ved vi ikke, for på mange måder er den nøgne byg nemmere at have med at gøre, fordi den ikke som den anden har avner, der sidder meget fast på kernen.
De manglende avner gør den velegnet til byggrød, der i flere tusind år har været en fast bestanddel af danskernes menu. Man har også bagt brød af byggen. Den hæver ikke særlig godt, men man har bagt små flade brød på lerplader direkte i bålet. Byg er også blevet brugt til bygmalt, som man har fremstillet øl af. Det er stadig en vigtig ting, vi bruger byg til, foruden til grisefoder.
Danskerne holdt stortset op med at spise byg for 50 – 100 år siden, men nu får den en renæssance i Ny Nordisk Mad. Byg har foruden andre næringsstoffer et stort indhold af betaglucaner, som er vigtige for vores ernæring, og måske kan den også bidrage med nye smagsnuancer til moderne mad. Nøgen byg er en af de gamle bygsorter, som prøves af for sine evner i brød, grød, som kogte korn – og i øl. På museet kan du se den nord for gården fra Lønne.
Om projektet "Korn og Kål" - efterår 2009
Frilandsmuseet dyrker i sæsonen 2010 gamle sorter af korn og grøntsager, der for tiden undersøges af Århus Universitets Institut for Havebrugsproduktion og Mørdrupgaard i Nordsjælland. Her prøver man at finde ud af, hvilke af de gamle afgrøder der smager godt, har højt næringsindhold og – for kornet – gode bageegenskaber.
Desuden ser man på, om de vil være mere egnede end de sorter, der dyrkes i dag, til et moderne landbrug, der ikke bruger kunstgødning og pesticider, og hvor klimasvingningerne må formodes at blive større. Frøene har været samlet og opbevaret af Nordens Genbank, NordGen.
Her samarbejder alle lande i Norden om at indsamle, bevare og dyrke gamle sorter af kulturplanterne og deres vilde slægtninge. Derigennem vil man sikre arvemateriale til dyrkning og videre forædling – også for en eftertid, hvis krav til planter, vi endnu ikke kender.
På Frilandsmuseet vil man i løbet af sæsonen kunne følge dyrkningen af nogle af de gamle sorter, der har vist sig at være særligt lovende. Det er sorter af grønkål, rosenkål, selleri og kålrabi og kornarterne rug, hvede og byg.
De første planter af svedjerug, der også har været dyrket i Danmark som midsommerrug, spirer lige nu på Frilandsmuseets marker.
Projektet ledes og formidles på Frilandsmuseet af hortonom og fagjournalist Louise Windfeldt. Hun kan kontaktes på tlf. 33473485.
