Intro Fra overtro til videnskab Stenalderens grave Besøg gravene Tidstavle Links & litteratur FAQ < Hjem
Aldersro
Als Nørreskov
Arnager
Bigum
Blommenskobbel
Børnehøj
Carlsstenen
Dæmpegård
Frejlev
Glentehøj
Grundtvigsdyssen
Hallebrøndshøj
Hulbjerg
Hulehøj
Hvissehøj
Jens Langknivs Hule
Jordehøj
Jordhøj
Julianehøj
Kjephøj
Klekkendehøj
Knudsskov
Kongehøj
Kong Svends Høj
Korshøj
Listrup
Lundehøj
Lundestenen
Maglehøj
Mejls
Mutter Gribs Hule
Møllehøj i Hornsherred
Mårhøj
Ormehøj
Ormshøj
Over Jersdal
Pipstorn
Poskær Stenhus
Regnershøj
Rævehøj ved Gørlev
Rævehøj ved Slagelse
Skelde Kobbelskov
Rabens og Raklevs beretning
Skjerninghøj
Slotshegnet
Snibhøj
Stenseby og Bønnestenen
Tingstedet i Rise
Tjæreby
Troldstuerne
Tustrup
Tvede Skov
Varnæs Tykskov
Vasagård
Vellerup
Ølshøj
Øm
Østrup

Skelde Kobbelskov

På den østlige del af Broagerland ud mod Sønderborg Bugt ligger Skelde Kobbelskov. Midt i denne skov, der hovedsageligt består af høje, slanke bøgetræer, findes også flere fortidsminder fra bondestenalderen. Disse storstensgrave, som blev bygget for mere end 5000 år siden, vidner om, at der allerede i den tidligste del af bondestenalderen var liv på Broagerland.


Gennem 1930erne havde Nationalmuseets konservator, Julius Raklev, talrige gange rejst til Als og Sundeved for at restaurere flere af områdets talrige stendysser. Efter aftale med lederen af Museet på Sønderborg Slot, Jens Raben, var det også planen, at Raklev skulle komme til egnen igen i foråret 1940. Det var i al fald det, som Nationalmuseet havde aftalt i efteråret 1939. Imidlertid kom 2. verdenskrig også til at influere på museets arbejdsplan, da Danmark blev besat af tyske tropper i de tidlige morgentimer den 9. april 1940. Den ændrede situation betød, at museet måtte revurdere sine planer, og i slutningen af april 1940 blev der sendt besked til Sønderborg om, at man indtil videre måtte udsætte restaureringsarbejderne i Skelde Kobbelskov.

Der kom dog kun til at gå et års tid, førend restaureringen på Broagerland kunne tage sin begyndelse. Det drejede sig om fire fortidsminder, som skulle sættes i stand: to langdysser og to runddysser. Men det betød dog ikke, at det blev noget langvarigt projekt, for i løbet af kun ni dage var restaureringen klaret. Flere af randstenene omkring gravhøjene blev genrejst, nogle bøgetræer, som stod ovenpå fortidsminderne, blev fjernet, ligesom gravkamrene blev renset op og tømt for jord. Der var i det hele taget kun tale om ganske få og kosmetiske ændringer ved de tusindårige anlæg, således at de blev synligere og fik fortidens storhed tilbage. Ved undersøgelsen blev der ikke fundet mange oldsager. Kun en såkaldt flintflække fra bondestenalderen.

Julius Raklev var glad for arbejdet i Sønderjylland, selvom vejret ikke ligefrem var sommerligt. Det var da også den lyriske åre han havde fundet frem, da han under opholdet på Skeldebro Kro den 16. maj 1941 skrev: ” Man kan ikke med Føje synge ,,Kom Maj du søde milde” thi det er isnende koldt og hyppige Haglbyger. Skovbunden er hvid af Anemoner, men ,, Løvet staar ikke saa grønt”, da Bøgen endnu ikke er udsprunget”. Få dage senere var Julius Raklev atter inden døre på Nationalmuseets laboratorium i København, hvor nye opgaver ventede.

Videre læsning


- Rabens og Raklevs beretning


Fakta om Skelde Kobbelskov


Der er offentlig adgang til Skelde Kobbelskov.

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne

De restaurerede fortidsminder i Skelde Kobbelskov.I efteråret 1939 gav Nationalmuseet tilsagn om at restaurere dysserne på BroagerlandI april 1940 måtte restaureringen udskydes.I maj 1941 sendte Julius Raklev et brev til kollegerne i København.