Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Åbningstider og entre
1940-41: Tilpasning
1942-43: Modstand
1943-44: Terror
1944-45: Befrielse
Bunkerudstilling om luftbeskyttelse
Undervisning og omvisning
Frihedsmuseets Fotoarkiv
Frihedsmuseets Dokumentarkiv
Frihedsmuseets Bibliotek
Frihedsmuseets Genstandsmagasin
Spørg bare
FAQ
Modstandsfolk
Undergrundshæren
Landssvigere
Flammen og Citronen
Litteratur
Dokumenter
Frihedskæmperarmbind
Broderi
9 april smykke
Interview
Webudstilling
Om Frihedsmuseet
Modstandsdatabasen
Horserødlejrens Museum
Frøslevlejrens Museum
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Flammen og Citronen - modstandsfolk og myter




Flammen og Citronen blev danskernes frihedshelte under den tyske besættelse. Der opstod massevis af myter om de to modstandsfolk, der var kendt for deres frygtløshed og idealisme.

Flammens og Citronens rigtige navne var Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith. De kom med i modstandsgruppen Holger Danske i 1943 og deltog i både sabotager, hjælp til flygtninge og drab på tyskernes danske hjælpere.

På dette site fortæller Frihedsmuseet om virkeligheden bag de to legender.  

 

Flammen, alias Bent Fauerschou-Hviid


Flammen og Citronen blev danskernes modstandslegender

Efter befrielsen startede en massiv helte-dyrkelse af Flammen og Citronen. De blev symboler på, at Danmark havde gjort modstand mod tyskerne - selvom mange danskere under krigen havde samarbejdet med besættelsesmagten.
Amerikansk ''Medal of Freedom'', tildelt Flammen efter hans død.


Modstandskampens altmuligmand


Citronen (1910-1944) var altmuligmand i modstandsbevægelsen. Han lavede både sabotager og likvideringer – og hjalp danske flygtninge til Sverige. I modstandsgruppen Holger Danske blev han nær ven med Flammen, Bent Faurschou-Hviid.

Citronen, alias Jørgen Haagen Schmith


Stikkernes værste fjende

Flammen (1921-1944) startede som sabotør i Nordsjælland, men endte med at jage stikkere i København. Han blev kendt som en koldblodig mesterskytte i modstandsgruppen Holger Danske – og var det besatte Danmarks mest eftersøgte person.

Flammen, fotograferet i hans tid som illegal modstandsmand.


Modstandskampens blodige byrder


Flammen og Citronen gennemførte tilsammen elleve drab på personer, der var mistænkt for at hjælpe tyskerne. Psykisk kunne det være en tung byrde for de to modstandsfolk.
Stikker likvideret af jyske modstandsfolk i Silkeborg i 1944.


Modstandsfolk under pres


Det var den mere og mere voldelige kamp mellem tyskerne og modstandsbevægelsen, der pressede Flammen og Citronen ud i væbnede kampe og drab på besættelsesmagtens danske hjælpere. 
Pistol med lyddæmper. Typen blev ofte brugt til modstandsbevægelsens likvideringer.


Flammens og Citronens sidste kamp

Flammen og Citronen døde med en uges mellemrum i 1944. Begge omkom efter at være blevet omringet af Gestapo, det hemmelige tyske politi.

Nedbrændt hus, hvor Citronen blev dræbt under kamp mod tyske soldater.


"Jeg tror ikke, at Flammen kendte til frygt"


Jørgen Kieler deltog som 24-årig i flere sabotageaktioner sammen med Flammen. Her fortæller han om sin oplevelse af den unge modstandsmand, der holdt hovedet koldt, når Holger Danske var på aktion.
Jørgen Kieler, fotograferet af tyskerne under besættelsen.


"Citronen kunne arbejde i døgndrift"


Gunnar Dyrberg var aktiv i Holger Danske sammen med Flammen og Citronen. Han husker Citronen som en praktisk modstandsmand, der næsten kunne arbejde døgnet rundt.
Citronen fotograferet med andre Holger Danske-folk i Snekkersten.


Flammen og Citronen på Frihedsmuseet


På Frihedsmuseet kan man opleve ting fra Flammens og Citronens indsats i modstandskampen. De fortæller om to mænd, der i hverdagen færdedes mellem liv og død.
Citronens nøglebundt fra besættelsesårene.


Om websitet "Flammen og Citronen"


Forfatteren til Frihedsmuseets artikler om Flammen og Citronen er Anders Dalsager, BA i historie.
Information om forfatter, kilder og fotos kan findes her.

Link

Læs mere om Flammens barndom og eftermæle på hjemmesiden for Industrimuseet Frederiks Værk.

Læs også om Flammen og Citronen på lokalhistorikeren Dines Bogøs hjemmeside.