 |
|
|
Athenas præmier
Panathenæiske amforer. På den ene side var den vundne disciplin afbildet. Her er det løb og et udsnit af femkamp, med dommer, diskoskaster og længdespringer. På den anden side er Athene afbildet (se nederst på siden). |
Ved religiøse fester afholdt grækerne lege til ære for deres guder. Bedst kendt er de olympiske lege til ære for Zeus. De blev afholdt hvert fjerde år tilbage fra 776 f. Kr. og var én af fire lege for alle grækere i henholdsvis Olympia, Delphi, Isthmia og Nemea. Men der var også lokale lege, for lokale skytsguder. I Athen fejrede man fra 566 f. Kr. hvert fjerde år byens skytsgudinde Athena ved den Panathenæiske Festival.
Man konkurrerede i disciplinerne løb, brydning og femkamp (pentathlon) der inkluderede boksning, løb, spydkast, diskoskast og længdespring. Yderligere discipliner kunne variere fra sted til sted. I Delphi havde man eksempelvis også musikkonkurrencer.
Præmien ved legene bestod af en bladkrans – og æren! Men vinderens hjemby ville ofte efterfølgende skænke ham privilegier og pengepræmier. Præmien ved den panathenæiske festival var mere håndgribelig og indpakningen er overleveret i ganske talrige eksemplarer i form af de panathenæiske vaser, der var fyldt med olivenolie. To af dem findes på Antiksamlingen.
Vinderen af et løb fik 50 fyldte amforer. Den mest prestigefyldte konkurrence, hestevognsløb, gav vinderen 140 amforer fyldt med olivenolie. En panathenæisk amfora indeholdt i gennemsnit 38-39 liter. Hvad man ikke selv kunne bruge, kunne man sælge videre. De succesrige atleter kunne derfor være ganske velhavende. |
Athens skytsgudinde Athena i fuldt krigsudstyr, med skjold og spyd løftet. |
I deres rolle som præmie ved festivalen, havde dekorationen på de panathenæiske amforer en fast udformning.
På den ene side (billedet til venstre) ses Athens skytsgudinde Athena i fuldt krigsudstyr, med skjold og spyd løftet. Hun ser altid mod venstre. Ofte står hun mellem to søjler med en hane på hver, der muligvis symboliserer sejr. Hun er en smule stiv i udførelsen og fremstilledes altid i den såkaldte sortfigurs teknik (sort figur på rød baggrund) – også efter at den mere fleksible rødfigursteknik (rød figur på sort baggrund) blev populær. Udførelsen af Athena kan være inspireret af en statue, der nu er gået tabt. På den anden side af vasen ses en illustration af den sportsdisciplin, vasen var en præmie i (billedet øverst på siden). |
|
|
|
