Prinsens Palæ er skabt til repræsentation og fest. Siden Frederik V som kronprins flyttede ind i sin nye prinsebolig i 1740’erne er det smukke rokokopalæ blevet udvidet flere gange og rummer nu en behagelig blanding af historisk palæ og moderne møde- og konferencested
Nationalmuseets mødecenter hjælper dig med at booke velegnede lokale til netop dit møde, din konference, produktpræsentation, kongres m.m. Mødecentrets personale afvikler de praktiske forhold, så du kan fokusere på dine gæster og det faglige indhold i dit arrangement.
Når du lejer lokaler på Nationalmuseet, kan du kombinere dit arrangement med en omvisning eller teambuilding i en af museets mange udstillinger. Museets restaurant fuldender dit arrangement med et klimavenligt og kvalitetspræget køkken, uanset om dit behov er pausesnacks, kaffe, frokost – eller den store gallamiddag. Til top
Festsalen
Festsalen er trods sin størrelse et intimt og stemningsfuldt rum, indrammet af marmorerede og guldbelagte søjler fra 1673, som oprindeligt var placeret i den kongelige bibliotekssal, i dag Rigsarkivet. Rummet er forsynet med moderne teknisk udstyr af høj kvalitet.
Faciliteter: talerstol, storskærm, LCD-projektor, internetadgang, mulighed for AV-præsentationer og videoforevisning, mikrofonsystem, koncertlyd, lyssætning Lokalet lejes ofte ud til: Fest, gallamiddag, pressemøde, konference, reception
Lokalet er indrettet som moderne biograf-auditorium med stofbetrukne designstole. Alle pladser har frit udsyn til præsentation eller film som vises på lærredet. Lærredet kan dækkes af et håndlavet bagtæppe af tekstilkunstneren Naja Salto. Lokalet er derfor også også yderst egnet til foredrag, paneldebat, o.lign. Scenen er ca. 70 kvadratmeter og kan fx bruges til danseforestillinger og andre performances.
Faciliteter: talerstol, storskærm, LCD-projektor, internetadgang, mulighed for AV-præsentationer og film/videoforevisning, mikrofonsystem, lyssætning Lokalet lejes ofte ud til: Kongres, konference, foredrag, symposium, debatmøde, filmforevisning, produktlancering
Forhallen har et pragtfuldt ovenlys og er det største lokale, man kan leje på museet. Oprindeligt var forhallen en gård, men blev overdækket i forbindelse med moderniseringen i 1992. Rummet er lyst og moderne med trappe til svalegange på 1. og 2. sal, og om aftenen kan lyssætningen være med til at skabe en intim stemning.
Faciliteter: scene til artister og bands, lyssætning, lydkullisse skæddersys efter behov Lokalet lejes ofte ud til: Fest, konference, stormøde, reception, produktlancering, event Særligt: Forhallen kan lejes, når museet er lukket