|
Det var en forvandling af de helt store der skete, da Nationalmuseet i foråret 2007 restaurerede jættestuen i Østrup på Vestsjælland. Samtidig blev der for første gang offentlig adgang til storstensgraven fra bondestenalderen.
Jættestuen tæt ved landsbyen Østrup, nogle få kilometer fra Ugerløse på Vestsjælland, er et klassisk eksempel på, hvordan restaureringer af storstensgrave finder sted i dag. I løbet af foråret 2007 blev tvillingejættestuen i bogstaveligste forstand forvandlet fra en ruin til et flot fortidsminde fra bondestenalderen.
Efter hjemkomsten og afslutningen af restaureringskampagnen i 2006 blev det overvejet, hvilke projekter der skulle gennemføres det følgende år. Gennem 1980erne var der blevet udarbejdet en række omfattende rapporter, som i detaljer beskrev de enkelte jættestuers vedligeholdelsestilstand og restaureringsbehov. Dette arbejde var sket ved en systematisk rundrejse til megalitgravene – i lighed med hvad Nationalmuseets ansatte i slutningen af 1800-tallet havde gennemført for hvert enkelt sogn. Herved havde man dannet sig et enestående indblik i de aktuelle vedligeholdelsesproblemer, ligesom de enkelte jættestuer var blevet inddelt i en trindelt skala efter hvilke som – både af sikkerhedsmæssige og bevaringsmæssige hensyn – skulle restaureres først. Decideret akutte opgaver, hvor de besøgendes sikkerhed kan være i fare, bliver dog altid gennemført først, og hvis en restaurering af forskellige årsager ikke kan lade sig gøre, bliver den pågældende jættestue midlertidigt afspærret.
En af de jættestuer, som var blevet besøgt under rejserne i 1980erne, var jættestuen ved Østrup på Vestsjælland, som blev gennemgået i 1986. I notaterne, som blev nedfældet under besøget, blev det foreslået at istandsætte den utilgængelige storstensgrav. Imidlertid gik der nogle år, inden projektet i Østrup blev aktuelt, idet andre og mere akutte opgaver skulle gennemføres først. Et besøg i efteråret 2006 afslørede dog, at der i lighed med mange andre gravhøje blev pløjet tæt ved jættestuen. Det er ikke noget nyt fænomen og er sket i generationer, men i takt med brugen af større og mere moderne landbrugsmaskiner bliver den tætte pløjning mere kritisk. Som oftest er det ikke den lokale landmand selv, der pløjer for tæt, men derimod eksterne maskinførere.
Offentlig adgang
En anden vigtig årsag til, at jættestuen ved Østrup blev valgt ud, skyldtes det faktum, at den lå ganske nær vejen, og at det med ejerens tilladelse ville være nemt at etablere offentlig adgang. Foruden det bevaringsmæssige aspekt spiller spørgsmålet om offentlig adgang en meget stor rolle, når restaureringsprojekter i dag udvælges. I de senere år har det været tydeligt, at interessen for oldtiden og bondestenalderens mægtige gravanlæg er eksploderet. Således ligger ord som ”stenalder”, ”arkæologi” og ”oldtid” højt på listen over de hyppigst søgte ord på Nationalmuseets internetside. Samtidig kommer der ofte mange besøgende forbi, når en restaureringsopgave er i gang. Både lokale skoler, foreninger og private benytter lejligheden til at komme forbi for at se og høre om de imponerende gravanlæg.
Da det stod klart, at en restaurering af Østrup-jættestuen var nødvendig gik det praktiske arbejde i forbindelse med projektet i gang. Således blev der hos Kulturarvsstyrelsen indhentet tilladelse til, at restaureringen kunne sættes i værk. Siden vedtagelsen af den store fredningslov i 1937 har samtlige fortidsminder været fredet, og man må således ikke vilkårligt begynde at grave og frilægge gravhøje, jættestuer og dysser. Denne regel gælder også for arkæologer. Forinden skal der derfor indhentes tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen, som har det overordnede administrative ansvar for fortidsminderne. Sideløbende hermed blev den lokale lodsejer kontaktet telefonisk. Som det så ofte viser sig, var også denne landmand yderst imødekommende over for et restaureringsprojekt. For at overholde formalia blev der efterfølgende afsendt et officielt brev samt nogle tidsskriftsartikler om jættestuer, så landmanden – hvis han havde lyst – kunne sætte sig ind i, hvad der skulle ske, og hvad megalitgrave er for noget.
En dag i april måned 2007 startede restaureringsprojektet i Østrup. Første dag gik med at få kørt skurvogn og arbejdsredskaber ud til arbejdsstedet. Den lokale landmand og hans hustru kom forbi og fik forklaret, hvad der skulle ske. Men nogen længere forklaring om jættestuernes historik var dog ikke nødvendig, da de havde sat sig ind i, hvad det drejede sig om. I løbet af dagen begyndte restaureringsarbejdet på jættestuen også at tage form. Årtier tidligere var jættestuen blevet anvendt som oplagsplads for en række overflødige genstande, og der gik derfor nogle timer med at fjerne gamle telefontråde, knust porcelæn og lertøj fra 1900-tallets begyndelse og diverse skrot fra jættestuen.
De mange træer og buske oven på gravhøjen var nogle uger tidligere blevet fjernet af en af megalitrestaureringsholdets faste entreprenører. Hist og her kunne enkelte af jættestuens bæresten ses. Selve dækstenene var ifølge gamle optegnelser allerede fjernet i begyndelsen af 1800-tallet og genanvendt ved bygningen af Sorø-vejens bro over Åmosen. Kun et par dæksten var endnu tilbage, idet disse på et tidligere tidspunkt var skredet ned i gravkamrene.
Zincks udgravning
Helt ukendt var jættestuen i Østrup dog ikke, idet en af egnens ivrige amatørarkæologer allerede i 1888-89 havde udgravet en del af storstensgravene ved Østrup. På det tidspunkt havde man tømt gravkammeret for jord og fundet ud af, at der var tale om en såkaldt tvillingejættestue, altså en storstensgrav med to sammenhængende jættestuekamre. Også flere oldsager var blevet fundet under udgravningen i 1800-tallet. Det drejede sig blandt andet om nogle knoglerester, ravperler og flintflækker, som senere blev indlemmet i Nationalmuseets samling. Zinck, som den lokale amatørarkæolog hed, havde samtidig nedskrevet en længere rapport og lavet flere tegninger af megalitgraven. Ud fra disse oplysninger var det tydeligt at se, at der i de to gravkamre lå nogle nedskredne dæksten. Stenene havde været så tunge, at Zinck i 1800-tallet ikke havde kunnet få dem op.
Efterhånden som restaureringsarbejdet i Østrup skred frem, nåede man i slutningen af april måned ned til det oprindelige gulv. Forinden måtte en række større sten løftes væk. Det gjaldt blandt andet de to store dæksten i kamrene. Ved hjælp af luftpuder – magen til dem som bruges når tilskadekomne ved færdselsuheld skal reddes – og en mængde træ- og plastikklodser blev stenene en efter en langsomt hævet. Under store sikkerhedsforanstaltninger blev stenene derefter løftet væk fra gravkamrene og lagt ved siden af højen. Som ventet fandt man under disse dæksten bevarede gravlag. De viste sig som et mørkere lag med fragmenter af knogler, pilespidser, knust keramik og andre stenredskaber.
De manglende bæresten
Allerede på Zincks skitser kunne man se, at der visse steder manglede nogle bæresten i kamrene. Således i det nordlige kammer, hvor der manglede to sten. For at stabilisere og sikre jættestuen blev det besluttet at genplacere nogle af de store sten, som lå løst på og ved jættestuen. Bærestenene er lige som byggeklodser, hvor konstruktionen efter nogen tid vil skride, hvis nogle af de vigtige byggeelementer mangler. Dog måtte der, inden stenene kunne anbringes, gennemføres en arkæologisk undersøgelse bag bærestenene. Et snit gennem højen afslørede således et par spændende detaljer. En af de interessante iagttagelser var den stenstreng på flere meter, som dukkede frem bag en af de manglende bæresten. Ikke siden restaureringen af jættestuen Kong Svends Høj i begyndelsen af 1990erne havde man gjort en lignende opdagelse. I modsætning til undersøgelsen i 1991 valgte man denne gang efter nøje overvejelse at forfølge stenstrengen ud mod højfoden. Ved restaureringer i dag foretager man kun så minimale indgreb i de fredede anlæg som muligt, og hvert indgreb i de originale oldtidskonstruktioner og -lag overvejes altid grundigt. Men ved Østrup var det nødvendigt at følge stenstrengen helt ud til dens slutning for at se, om den ville være i fare for ødelæggelse ved forårs- og efterårspløjningen. Da det viste sig, at stenrækken virkelig var meget lang, blev det ved projektets afslutning besluttet at sætte en granitsten bag jættestuen for at markere stenstrengens afslutning.
I lighed med tidligere restaureringsprojekter skete også arbejdet ved Østrup i ryk. Første fase med rydning af højen for moderne affald mv. foregik hurtigt, mens den efterfølgende fase satte arbejdstempoet lidt ned. Den arkæologiske undersøgelse med registrering, dokumentering, fotografering og tegning er en vigtig, men også tidsrøvende faktor i et restaureringsprojekt. Imidlertid er dokumentationsfasen en af de vigtigste processer under arbejdet, idet oplysningerne kan give vigtige informationer om jættestuernes konstruktion og brug, ligesom det er vigtigt for eftertiden at vide, hvordan anlæggets tilstand var, inden man gik i gang med selve restaureringsarbejdet. Sidste fase af projektet – selve restaureringen med genplacering af manglende bæresten og opbygning af tørmure mellem bærestenene – tog dog knapt så lang tid.
Sidste fase
Den sidste fase i restaureringen af tvillingejættestuen var genopbygningsfasen. En række bæresten blev genanbragt, ligesom dækstenene blev lagt på deres oprindelige plads over gravkammeret. Desuden havde man ved undersøgelsen foran indgangene opdaget, at der på et tidspunkt var fjernet nogle bæresten. Det aftegnede sig i jordoverfladen som mørkere plamager, og det blev derfor besluttet at sætte nogle større sten på bærestenenes oprindelige plads. Af sikkerheds- og bevaringshensyn blev der bag enkelte af bærestenene anbragt nogle tynde stålstænger for at sikre, at de ikke ville skride ind i kammeret. Stålstængerne er anbragt på bagsiden af stenene og kan derfor ikke ses, når man besøger jættestuen.
En af de mere omfattende opgaver i forbindelse med selve restaureringen var genopbygningen af de ødelagt tørmure. Under arbejdet med at udgrave megalitgraven kunne man flere steder se meget velbevarede tørmure mellem de store bæresten. Imidlertid manglede der visse steder tørmursfliser, og disse huller blev derfor udfyldt med nye fliser. I dag anvendes specielle bornholmske sandstensfliser, som hugges til på arbejdsstedet. Dette arbejde kan sammenlignes med et puslespil, hvor hver enkelt brik skal passe sammen. Det kræver derfor stor grundighed og præcision at opbygge tørmurene. I dag finder man kun ganske sjældent sådanne sandstensfliser på markerne, men i bondestenalderen, da jættestuerne blev bygget, har det været almindeligt at finde fliserne på denne måde. Stenene er i istiden blevet ført med isen og har efterhånden aflejret sig i landskabet, da isen smeltede.
Som så ofte før var det rygtedes i lokalområdet, at Nationalmuseet var i færd med at restaurere storstensgraven, og i løbet af de næsten tre måneder, processen varede, kom flere af de lokale indbyggere forbi for at se, hvordan arbejdet skred frem. Også en lokal arkæologiklub kom en dag forbi, ligesom en journalist fra DR´s lokale radiostation fik et interview til lokalradioens weekend-program. Sideløbende hermed opdateredes med jævne mellemrum den særlige side om megalitgrave på Nationalmuseets internetside, således at interesserede kunne følge med i, hvordan arbejdet skred frem.
Efterhånden stod jættestuen færdig. En af de sidste opgaver i slutningen af juni måned var at læsse jord på gravhøjen og fylde gravkamrene og indgangene med strandsten. Den ekstra jord og stenene er med til at bevare anlægget og gøre sliddet på storstensgraven så minimalt som muligt. Afsluttende blev der strøet græsfrø på højen, ligesom en ny fredningssten anbragtes ved jættestuernes indgang. En af de sidste dage af juni måned 2007 kunne Nationalmuseets megalithold atter forlade Østrup. Dermed var arbejdet dog ikke helt overstået. Efter restaureringens afslutning blev der af hensyn til fremtiden udarbejdet en rapport over, hvad der var blevet udført ved tvillingejættestuen i Østrup, og hvilke iagttagelser man havde gjort. I dag er der blevet etableret en trampesti op til megalitgraven, således at turister og andre interesserede kan gå op og se et af bondestenalderens imponerende gravanlæg.
Videre læsning
- Se Nationalmuseets internetside om restaureringen i Østrup
Fakta om Østrup
Der er offentlig adgang til Østrup. Et skilt ved vejen viser vej til jættestuen. |
|
Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne                      |
