|
I 1921 lod købmand Sidenius sine børn grave i en jordhøj ved Frejlev på det østlige Lolland, men det varede ikke længe, førend han selv overtog udgravningen. Det viste sig nemlig, at højen indeholdt en jættestue.
” Meget anselig Rundhøj med en stor Sten i den ene Side af Høien (i Toppen) som om den indeslutter en Jættestue” skrev Nationalmuseets arkæolog Conrad Engelhardt, da han omkring 1880 kom forbi en af gravhøjene i Frejlev Skov på det sydøstlige Lolland. Tilbage stod spørgsmålet, om der var tale om en jættestue eller ej.
Først i 1921 blev Engelhardts formodning bekræftet. Dette år lod lodsejeren, købmand Sidenius, sine børn grave i højen. Børnene opdagede da nogle store sten, og så blev købmandens egen interesse for sagen vakt. Kort efter dukkede også nogle knogler frem af jorden. Et års tid senere besluttede købmand Sidenius at skrive et brev til Nationalmuseet for at fortælle om fundet. Det var arkæologen, museumsinspektør Hans Kjær, som modtog brevet på museet i København, og kort tid efter aflagde han et besøg hos købmanden på Lolland. Det lykkedes da at overtale Sidenius til at lade gravhøjen og en nærliggende langdysse frede. Det følgende år, i sommeren 1923, blev Nationalmuseets konservator, Gustav Rosenberg, sendt til Frejlev for at sætte jættestuen i stand. Det viste sig ved Rosenbergs ankomst, at købmanden havde gravet samtlige dæksten fri, ligesom han havde gravet ned i den ene ende af gravkammeret. Tæt ved indgangen havde Sidenius fundet et skelet, som ifølge købmandens opfattelse måtte være en gammel kone: ” Og tro nu ikke, at der er noget uhyggeligt ved at have noget med disse gamle Ben at gøre. De er saa gamle – c. 4000 Aar – at det mere er Oldsager end Rester af menneskelige Væsener. Og hvor menneskelige kan de saa alligevel ikke være” skrev Sidenius siden i en gribende beretning, og skildrede et af de mærkværdige fund i jættestuen: ” Der laa eller rettere sad en gammel Kone, som havde faaet sine Syremedier – Naale og Pren af Ben – med paa den lange rejse”. Det var dog ikke kun knoglerne efter den gamle kone, som blev fundet ved Gustav Rosenbergs omfattende undersøgelse i sommeren 1923, hvor der afsløredes adskillige menneskeknogler inde i gravkammeret.
Selve jættestuen indeholdt også talrige informationer om bondestenalderens jættestuer. Således fandtes både i gravkammeret og indgangen et lag af knust flint, som kan have været det oprindelige gulvlag. En nedfalden dæksten i gravkammeret antydede samtidigt, at stenen måske allerede i bondestenalderen var styrtet ned i kammeret. Den lå således ganske tæt på det oprindelige gulvlag og er – hvis teorien er rigtig – et af de få eksempler på ”byggesjusk” i bondestenalderen.
Den arkæologiinteresserede købmand havde allerede inden, Gustav Rosenberg var ankommet til Lolland, kastet sig over et nyt udgravningsprojekt. Tæt op ad jættestuens østside havde han fundet et bopladsområde fra oldtiden, men efter at Rosenberg var kommet til stedet, overtog Nationalmuseet også denne undersøgelse.
Under Rosenbergs ophold ved Frejlev i 1923 havde han opsat nogle jernbånd under en knækket dæksten i gangen. I begyndelsen af 1990erne var jernbåndet imidlertid så gennemtæret, at en restaurering var nødvendig, hvis jættestuen stadig skulle forblive åben for skovens besøgende. Derfor iværksattes i 1991 endnu en restaurering, hvor der blev indsat nogle stålstænger i stenen for at sikre, at den knækkede dæksten ikke i fremtiden vil skride ned i gangen til fare for de besøgende.
Videre læsning
- Torben Dehn, Svend Illum Hansen og Flemming Kaul 2000: Stenaldergrave i Danmark 2 af Dehn, Hansen og Kaul. Nationalmuseet 2000
Fakta om Frejlev
Der er offentlig adgang til Frejlev |
|
Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne      |
