|
|
 |
|
 |

|

Træskomagerhus Kirke Søby, Fyn
Nr. 68 |
 Firlænget husmandshus fra 1700-tallet i bindingsværk. Trelænget indtil 1839, hvor man byggede ny beboelse. Den gamle beboelse blev derefter brugt til værksted. |
Et træskomagerhus
|
|
 |
Husmanden lavede træsko for at supplere indtægterne fra landbruget. Træskoene blev solgt videre på lokale markeder og til opkøbere. Der var lidt jord til huset, og stalden rummede et par køer, fjerkræ og et enkelt svin eller to.
På landet brugte alle mennesker træsko til dagligt. Træskoene beskyttede mod bryggersgnister, dyreklove- eller hove og var gode på ujævne stenpikninger i stalde, køkkener og på gårdspladserne.
Til indendørs brug havde man listesko, som kan sammenlignes med hjemmesko af stof. Listeskoene kunne stikkes i træskoene, hvis man havde et ærinde i stald eller bryggers.
Lædersko og støvler blev kun brugt ved særlige højtider og festlige lejligheder - og i kirken om søndagen. Ofte gik en død bondes læderstøvler i arv til en søn eller konens nye mand.
Firlængede husmandshuse var almindelige på Fyn. Det er dog lidt usædvanligt, at huset er kalket helt hvidt. Det var mest brugt på Sjælland, Lolland og Falster.
Erhvervet 1936. Åbnet 1939.
Se haven |
  |
|