Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Plan over lejligheden
Introduktionsrum
Trappegangen
Herreværelse
Salon
Dagligstue
Spisestuen
Soveværelser
Køkken
Pigeværelser
Badeværelse & toilet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Nationalmuseets Klunkehjem

Et hjem fra 1800-tallet - indrettet med tidens sans for overdådighed og detaljer


Læs mere om priser, tider og billetbestilling



Besøg Klunketiden og oplev en stemning, der er præget af hjemlig hygge samt sans for gode materialer og godt håndværk. Klunkehjemmet ligger kun få skridt fra Nationalmuseet



Ejendommen, der er fredet, er opført omkring 1850 og blev i 1886 erhvervet af grosserer Rudolph Christensen (1849-1925), medindehaver af båndfabrikken Christensen og Hansen, der havde udsalg på Østergade.

I 1890 flyttede grossereren ind i lejligheden på 2. sal med sin hustru fru Elina Christensen, født Hamberg, og tre børn. Lejligheden var da nyindrettet af tidens bedste dekoratører.
Alle disse interiører er bevaret næsten uændret. Rudolph Christensens døtre frøkenerne Gerda og Ellen Christensen blev boende i lejligheden til deres død i 1963 og har med stor pietet værnet om forældrenes hjem.


Frøkenerne Christensen testamenterede det fornemme indbo til Nationalmuseet, der allerede i 1942 havde opmålt og fotograferet lejligheden. Takket være stor imødekommenhed fra ejendommens ejer, kan publikum i begrænset antal få lov til at se lejligheden på dens oprindelige sted.

Med undtagelse af to rum fremtræder den næsten helt, som den var i årene mellem 1890 og 1914. Stuerne forevises for nedrullede gardiner, da dagslys vil ødelægge de snart 100 år gamle tekstiler.

Salonen set mod herreværelset

Salonen set mod herreværelset. Møblement, gardiner og portierer samt rummets udsmykning er fra 1890.
Den s-formede sofa er typisk for klunketiden, den kaldes en "tête à tête" eller "conversationssofa".
(foto: Klemp & Woldbye )