Regnershøj

På Vestsjælland tæt ved Bjerge Strand mellem Kalundborg og Korsør ligger jættestuen Regnershøj. Den blev udgravet omkring 1850, og senere - i 1910 - restaurerede Nationalmuseet jættestuen.

I slutningen af 1980erne opdagede man i Skov- & Naturstyrelsen, som dengang stod for restaureringen af megalitgravene, at nogle større sten truede med at falde ned i jættestuens gravkammer. Der blev derfor iværksat en restaurering af jættestuen i 1989, og her opdagede man, at der oprindelig har været tale om ikke bare en, men to jættestuer. En såkaldt tvillingejættestue, som har fælles bæresten i den ene gavl. Det ene gravkammer er siden blevet revet ned, mens det andet endnu er bevaret.

Under udgravningen i 1850erne havde man i det endnu intakte gravkammer samt i indgangen fundet flere menneskeknogler. En af de mere interessante knogler, man dengang fandt, var en benknogle, som på et tidspunkt var blevet brækket. Imidlertid havde den uheldige person overlevet benbruddet, idet knoglen efterfølgende var vokset sammen. En knækket benknogle var i bondestenalderen således ikke ensbetydende med den visse død. Ved udgravningen af kammeret opdagede man også, at kranierne lå i den østlige ende, mens arm- og benknoglerne lå i den vestlige del af gravkammeret. Der må således været sket en form for sortering af knoglerne inde i jættestuen samtidig med, at storstensgraven var i brug i bondestenalderen. Lignende sorteringer og opdelinger kendes fra flere andre megalitgrave såvel i Danmark som i udlandet.

Efter udbygningen af sommerhusområderne ved Storebæltskysten blev Regnershøj fra 1970erne et yndet udflugtsmål. Dette satte sit præg på jættestuen, hvor der naturligvis kom en del slid på højens top, men også blev begået hærværk inde i gravkammeret. En del tørmure blev flået ud af mellemrummene mellem bærestenene, hvilket krævede mindre vedligeholdelsesarbejder. Blandt andet på grund af hærværket var der frygt for, at nogle af de såkaldte paksten ville skride ind i kammeret til fare for de besøgende og til skade for storstensgraven. Derfor blev undersøgelsen gennemført i 1989. Ved at grave ned gennem højens overflade nåede man ned til pakstenene, og kunne udbedre skaderne. Også tørmurene restaureredes, og det viste sig da, at der ganske få steder mellem tørmurene endnu var bevaret kridtmasse. Kridtmassen har været en form for tætningsmasse mellem de enkelte tørmursfliser. Det er kun ganske få steder, at der stadig findes denne specielle form for mørtel bevaret, og derfor er det uheldigt, at netop Regnershøj har været udsat for gentagne hærværk.

Også i 2004 var Nationalmuseets megaliteksperter forbi Regnershøj for at istandsætte jættestuen. En af de nye opdagelser, man gjorde under dette års arbejde, var, at der under indgangen var ardspor (pløjespor), som viser at området har været opdyrket i bondestenalderen, inden jættestuen blev opført for 5000 år siden.

Videre læsning

Fakta om Regnershøj

Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne