Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Tag en virtuel tur
Danmarks Oldtid
Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Møntsamlingen
Jordens Folk
Etnografiske Skatkamre
Kjersmeiers Samling
Antiksamlingen
Ægypten
Cypern
Grækenland
Etruskernes verden
Romerriget
Den nære Orient
Månedens Highlight
Særtema: Ægyptens gåder
Samlingens historie
Litteratur & Links
Hurtigere, højere, stærkere
Akilleus
Børnenes Museum
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Antiksamlingen




I Osiris rige


For en ægypter sluttede livet ikke med døden. Sjælene, Ka'en og Ba'en, levede videre, men ville dø, hvis legemet forsvandt. Derfor begyndte ægypterne ca. 2700 f.Kr. at balsamere de døde. Teknikken blev hele tiden forbedret, og den nåede sit højdepunkt ca. 800 f.Kr.

Indvoldene blev fjernet gennem et snit i venstre side, men hjertet skulle blive på sin plads. Undertiden blev hjernen også fjernet. Kroppen blev derefter dækket med natron. En måned senere blev den tørrede krop smurt over med lak, og der blev hældt lak ind i kroppen. De tørrede indvolde blev lagt tilbage i kroppen eller begravet i fire såkaldte kanope-krukker, hvis låg var dekoreret med gudehoveder.

Den næste måned gik med at svøbe mumien i hørlærred. Det var ofte slidt tøj, der blev genbrugt. Hele ritualet skulle ialt tage præcis 70 dage. Der blev ofte lagt amuletter mellem bandagerne. Den vigtigste amulet lignede en skarnbasse, en såkaldt hjerte-skarabæ, der skulle beskytte den døde ved Osiris' domstol. Den færdige mumie blev lagt i en eller flere kister, anbragt inden i hinanden, alt efter hvad familien havde midler til.

Tre siddende guddomme. Dødeguden Osiris sidder i midten. Han kan kendes på sin høje krone. Udsnit fra Pa-nes' kiste. Antiksamlingen.

Gravudstyr. Kan ses i Antiksamlingens rum 301. Klik på billedet for størrer gengivelse.

Tilbage