|
I begyndelsen af 1900-tallet udførte Nationalmuseet en gennemgribende restaurering af den kendte tvillingejættestue Troldstuerne i Odsherred.
Under en rejse i 1846 på vej til nogle ugers sommerferie i Athen kom den danske arkitekt Theophilus Hansen (1813-1891) gennem Wien. I de foregående år havde han studeret den byzantinske arkitektur i Grækenland, men dette år strandede han i Wien – og blev der resten af livet. Gennem de følgende årtier blev han en af byens førende arkitekter og stod blandt andet bag opførelsen af parlamentet, kunstakademiet og børsen. Alle hans bygningsværker havde inspiration hentet fra den græske fortid, men som ung havde han også vist interesse for den danske forhistorie. Et af de synlige beviser er en tegning af Troldstuerne i Vestsjælland med udsigt over Sejrøbugten, som han tegnede i 1834. Samme år havde Det kongelige Nordiske Oldskriftsselskab besluttet at grundlægge et såkaldt topografisk arkiv med illustrationer, tegninger og beskrivelser af danske fortidsminder. I den forbindelse rejste selskabets formand og sekretær på en studietur til Odsherred, og formentlig har Theophilus Hansen fulgt med de to herrer rundt på deres tur gennem Nordvestsjælland.
Kendskabet til tvillingejættestuen ved Stenstrup er dog meget ældre. Allerede i 1756 havde den stedlige præst beskrevet ”Høibye Sogns Specialia”, og var i den forbindelse kommet ind på Troldstuerne, hvor ”Jord tiid efter anden er henfalden, og aabningen funden, hvor Bønderne self have giort meere aabning, ja og virkelig funden Urnas i Nogle og Store Menniske Been i Andre, bruge de dem nu til Svine-Leyer”. Der var således i årenes løb fundet gravurner i højen, ligesom der formentlig i gravkammeret var fundet flere menneskeknogler. Et af de store vendepunkter indenfor udforskningen og bevaringen af den danske fortid skete i året 1807, da den kongelige oldsagskommission blev nedsat. Videnskabernes opståen og fædrelandskærligheden begyndte i disse år at tage til, og i 1806 kunne man i et af tidens populære blade læse en harmdirrende beskrivelse af fortidsmindernes ødelæggelse. Skribentens håb var, at man ville gøre en indsats for at bevare de mange oldtidsminder rundt om i landet. Tilsyneladende havde man i statsadministrationen også indset nødvendigheden af at gøre en indsats på dette særlige felt, og i det sene forår 1807 blev oldsagskommissionen nedsat. Et af formålene for den nye kommission var at iværksætte en større spørgeskemaundersøgelse blandt de danske præster for at indhente oplysninger om de danske oldtidsminder. En af de præster, som modtog et spørgeskema fra oldsagskommissionen, var kapellan Brockdorff i Højby Sogn. Med iver tog kapellanen fat på at besvare skemaet, og også han kom ind på de særprægede Troldstuer, der dengang lå på gårdmand Johan Michelsens jord. I indberetningen fortalte kapellanen, at der havde været problemer med grævlinger og ræve, som søgte tilflugt i gravkamrene, og at gårdejeren havde været nødt til at spærre indgangen af, da han brugte den som stald for nogle får. På grundlag af indberetningen fra Højby Sogn valgte staten derfor at frede Troldstuerne i 1810, og dermed blev jættestuerne ved Stenstrup nogle af de første fredede fortidsminder i Danmark.
Gustav Rosenberg i Odsherred
I 1874 kom Nationalmuseets arkæolog Henry Petersen forbi Troldstuerne som led i det store sogneberejsningsprojekt, som museet havde sat i gang kort tid forinden. En længere faglig beskrivelse af jættestuerne blev udfærdiget under Henry Petersens besøg, hvor han kunne konstatere, at der i højens østside var anlagt en kartoffelkælder, hvis bagvæg stødte op til nordkammerets bæresten. Først i 1909 blev der foretaget en nærmere undersøgelse og restaurering af tvillingejættestuen. Det blev konservatoren Gustav Rosenberg, som fik overdraget arbejdet. Han var i 1900-tallets første halvdel en af eksperterne inden for restaureringen og bevaringen af de store megalitgrave. Set med nutidens øjne var ikke alle projekter lige vellykkede, men Rosenberg anvendte dog datidens fremmeste metoder. Det blev et hektisk ophold Gustav Rosenberg fik ved Troldstuerne i sommeren 1909, idet han sideløbende med tvillingejættestuen også havde gang i en række andre vigtige opgaver. Således skulle han blandt andet holde øje med restaureringen af andre stendysser på egnen, ligesom han måtte tage sig af en kompliceret sag om jættestuen Birkehøj ikke langt fra Troldstuerne, hvor to personer netop denne sommer var i færd med en ureglementeret tømning af gravkammeret, hvori der fandtes et usædvanligt stort antal oldsager.
Undersøgelsen af Troldstuerne var dog besværet værd. Den sydlige indgang, som hidtil havde været skjult, genopdagedes, og da man nåede ned gennem overfladejorden, fandtes ved gulvniveau talrige menneskeknogler. En anden speciel opdagelse var to af de dæksten, som lå over kamrene. Det specielle bestod i, at to af stenene var såkaldte tvillingesten og altså oprindeligt stammede fra samme stenblok. Under jættestuens opførelse var stenen blevet kløvet, og de to dele anvendt som dæksten i hvert sit kammer. Anvendelsen af de såkaldte tvillingesten er ikke noget ukendt fænomen inden for jættestuebyggeriet, men som oftest er stenene placeret ved siden af hinanden eller over for hinanden – og ikke som i tilfældet med Troldstuerne lagt som dæksten over hvert sit kammer.
Troldstuerne i oldtiden
Inde i selve kamrene fandtes gulvet, der nederst bestod af et kompakt lerlag, hvorpå der var lagt flere lag hvide kalksten. I disse øverste lag lå også forskellige oldsager og knogler. En gennemgang af disse fund har senere vist, at begge kamre har været anvendt samtidigt og gennem flere perioder af oldtiden. Det viste sig også, at indgangene var velbevarede, og her fandtes forskellige genstande og en lang række menneskeknogler. En mindre undersøgelse i 1986-87 viste dog, at Rosenberg ikke var nået helt ned til gulvniveauet i gangene, og der er således stadig nye resultater at hente en gang i fremtiden. En undersøgelse af knoglematerialet fra Troldstuerne i 1910 viste, at der mindst har været gravlagt 50-60 voksne mennesker i de to gravkamre.
Troldstuerne er en af landets mest besøgte jættestuer, og der er da også tale om nogle imponerende gravkamre. Samtidig er megalitanlægget i Odsherred en af de omkring 30 kendte tvillingejættestuer, som man især finder i egnen omkring Kalundborg. Tvillingejættestuerne er kendetegnet ved, at de to gravkamre deler fælles endevæg og således er bygget sammen i én stor konstruktion. I modsætning til mange andre tvillingejættestuer er gravkamrene i Troldstuerne næsten identiske i deres udformning. Selvom Troldstuerne således på dette punkt adskiller sig fra de øvrige tvillingejættestuer, så er det alligevel tankevækkende, at ideen med at bygge tvillingejættestuer næsten udelukkende kendes fra Nordvestsjælland. Det er ikke utænkeligt, at det har været det samme hold jættestuespecialister, som har rejst rundt i området og opført de mange tvillingejættestuer - eller at de forskellige arbejdshold har haft kontakt med hinanden. Det har krævet en stor teknisk kunnen og en højt specialiseret viden at konstruere og bygge de imponerende storstensgrave, hvor alt er gennemtænkt ned til den mindste detalje.
Videre læsning- Læs Gustav Rosenbergs breve fra restaureringen i 1909
- Hans Kjær 1913: Om Stenstrup Troldstuer og andre Mindesmærker i Højby Sogn i: Fra Holbæk Amt 1913
- C. A. Nordmann 1918: Jættestuer i Danmark. Nordiske Fortidsminder II Bind, 2 hæfte, 1918 side 71-80
- Torben Dehn, Svend Illum Hansen og Flemming Kaul 2000: Stenaldergrave i Danmark Bind 2, Nationalmuseet 2000 Fakta om Troldstuerne
Der er offentlig adgang til Troldstuerne |
|
Gå på opdagelse i arkivet
- Klik på billederne            |
