|
|
 |
|
|
|
Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
|
|
De ældste danske mønter |
|
 |
I rum 144 finder man i vægmontrene en kronologisk udstilling af de danske mønter, fra de ældste mønter, slået i Hedeby i 800-tallet til den danske krone, der blev indført af Christian IV i 1618. Nogle af disse mønter er milepæle i udviklingen af danske mønter.
Med Svend Tveskæg (ca. 995) kom den danske konges portræt for første gang til at pryde mønten, og Svend Estridsens mønt er en nøje efterligning af en byzantinsk guldmønt, histamenon, fra 1041. 'Anno domini'-mønten er den første danske mønt med årstal, fra 1234 (MCCXXXIIII). Krig følges ofte af inflation og falskmønteri, og perioden efter mordet på Erik Glipping i 1286 bød på begge dele.
|
Svend Estridsens mønt er en nøje efterligning af en byzantinsk guldmønt, histamenon, fra 1041.
|
|
|
|
Efterhånden var der næsten intet sølv i sølvmønterne, og den fredløse Marsk Stig slog falsk mønt på Hjelm. I senmiddelalderen retableredes pengevæsenet: mønterne blev større, og de første eksempler på danske guldmønter ses. Nederst i vægmontrerne ses eksempler på skattefund, punge og sparebøsser fra samme periode. I vinduesmontrene er udstillet eksempler på udenlandske (franske, engelske, tyske og arabiske) mønter i sølv og guld, der er fundet i Danmark, og altså har cirkuleret i landet i den tilsvarende periode.
Danmarks møntvæsen fra Frederik III til Margrethe II
|
Corona Danica
|
|
