Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Tag en virtuel tur
Danmarks Oldtid
Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Møntsamlingen
Historie
Danefæ
Dansk mønt
Antikke mønter
Verdens mønt
Medaljeudstilling
Arkiv, bibliotek og ekspedition
Litteratur
Links
Jordens Folk
Etnografiske Skatkamre
Kjersmeiers Samling
Antiksamlingen
Børnenes Museum
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling



De ældste danske mønter


I rum 144 finder man i vægmontrene en kronologisk udstilling af de danske mønter, fra de ældste mønter, slået i Hedeby i 800-tallet til den danske krone, der blev indført af Christian IV i 1618. Nogle af disse mønter er milepæle i udviklingen af danske mønter.

Med Svend Tveskæg (ca. 995) kom den danske konges portræt for første gang til at pryde mønten, og Svend Estridsens mønt er en nøje efterligning af en byzantinsk guldmønt, histamenon, fra 1041. 'Anno domini'-mønten er den første danske mønt med årstal, fra 1234 (MCCXXXIIII). Krig følges ofte af inflation og falskmønteri, og perioden efter mordet på Erik Glipping i 1286 bød på begge dele.
Byzantinsk guldmønt.

Svend Estridsens mønt er en nøje efterligning af en byzantinsk guldmønt, histamenon, fra 1041.



Efterhånden var der næsten intet sølv i sølvmønterne, og den fredløse Marsk Stig slog falsk mønt på Hjelm. I senmiddelalderen retableredes pengevæsenet: mønterne blev større, og de første eksempler på danske guldmønter ses. Nederst i vægmontrerne ses eksempler på skattefund, punge og sparebøsser fra samme periode. I vinduesmontrene er udstillet eksempler på udenlandske (franske, engelske, tyske og arabiske) mønter i sølv og guld, der er fundet i Danmark, og altså har cirkuleret i landet i den tilsvarende periode.

Danmarks møntvæsen fra Frederik III til Margrethe II


Corona Danica

Corona Danica