 |
|
Vikingetiden |
Kontakt os:
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Tlf: +45 3347 3110
Fax: +45 3347 33 12
E-mail:
|
Vikingetiden (800 - 1050 e.Kr.) |
|
 |
Vikingetiden var en tid, hvor befolkningen stadig opdyrkede jorden og boede på deres gårde i fredelig sameksistens. Samtidig opstod de første egentlige byer som Ribe og Hedeby, og der var en livlig udveksling af varer på kryds og tværs. Både ved krigeriske overfald og ved fredelig handel kom en række genstande til Danmark. Riget samledes omkring en kongemagt med base i Jelling, men med en række støttepunkter rundt om i landet. En stor omvæltning i denne periode blev overgangen til en ny religion. De nordiske guder som Odin og Thor blev forkastet til fordel for kristendommen. Landet var under påvirkning udefra, hvilket førte til store forandringer. |
 |
Vikingetogter i øst og vest |
|
|
"snart fulgte en stor hungersnød, og senere det samme år hærgede hedningene med voldtægt og drab og ødelagde Guds kirke i Lindisfarne”. Således skrev munkene i den angel-saksiske krønike i året 793 e.Kr. Det er den første skriftlige efterretning om et vikingetogt. I flere europæiske klosterkrøniker optræder beretninger om vikingers angreb på klostre, og skildringerne giver indtryk af, at vikingerne var brutale sørøvere og uorganiserede krigere. Overfladisk set kan man få den opfattelse, at vikingerne ikke forsøgte at komme i kontakt med fremmede folkeslag på en fredelig måde. Men beskrivelserne er ikke helt retfærdige. Vikingerne grundlagde også et netværk af blomstrende byer i Nordeuropa. Hedeby og Ribe er blot et par eksempler på de handelsbyer, som blev centrer i vikingernes økonomiske liv. Købmænd mødtes, udvekslede varer og rejste videre til næste by på ruten. Sådan var vikingetiden også.
Plyndringer
Men som andre magthavere havde vikingerne behov for at erobre land og ressourcer. Konger og stormænd udsendte hære og flåder, der hjembragte guld, sølv og andre kostbarheder. Danske vikinger drog på togter til England, Irland, Tyskland og Frankrig. Nogle var plyndringstogter, mens andre var militære rekognosceringer forud for større angreb. Men samtidig viste vikingerne også deres fredelig side. De grundlagde byer i Irland, England og langs Østersøens kyster, hvor handel og håndværk blomstrede. Vikingerne anlagde bosættelser mange steder i Nordatlanten. I grave i bl.a. England, Skotland, Irland og Island er deres våben og smykker blevet fundet. Danske vikinger slog sig især ned i Østengland og det nordlige Frankrig. Norske vikinger holdt sig mest til de skotske øer, Island, Grønland, Irland og Frankrigs Atlanterhavskyst, mens svenske vikinger især drog mod syd og øst.
Danelagen
De første vikingetogter til England havde form af spredte angreb, men i 865 ankom "en stor hedensk hær", og i de følgende år erobredes næsten hele Østengland: Danelagen. I Frankrig og Tyskland mødte vikingerne en stærk kongemagt. Alligevel angreb de tidligt i 9. årh. de frankiske kyster og fik med tiden tildelt landområder.
Hedeby
Hedeby ved Slesvig var den største by, vikingerne anlagde. I 848 fik den kristne missionær Ansgar kongens tilladelse til at opføre en kirke i byen. Hedebys storhedstid faldt i 10. årh., hvor byen også blev befæstet med en vold. Byen havde op mod 2000 indbyggere, som især var handelsfolk og håndværkere. I midten af 11. årh. blev Hedeby opgivet og afløst af middelalderens Slesvig. |
    |
Kongerne og Jelling
|
|
|
Jelling regerede en magtfuld kongeslægt det danske område i 10. årh., og vi kan gennem slægtens monumenter følge skiftet fra asatro til kristendom. I Nordhøjen er fundet et gravkammer bygget i 958-59, formentlig til kong Gorm den Gamle. Sydhøjen blev opført omkring 970, og den har ikke rummet nogen begravelse. Skjult under højene ligger resterne af en mægtig, skibsformet stensætning. Mellem gravhøjene står to runesten. Den første rejste Gorm for sin dronning, Thyra. I 965 satte Gorms søn, kong Harald Blåtand, den store Jellingsten som monument over sine forældre og over at have samlet Danmark og indført kristendommen. På samme sted rejste han en kirke af træ. I en grav under kirkegulvet genbegravede Harald i 965-66 sin far, som således blev kristnet efter sin død.
Trelleborg og Fyrkat
Få år efter Harald opførte kirken i Jelling, mobiliserede han sine styrker. Han følte sig truet af sin store nabo: det tyske kejserrige. Langs grænsen mod syd blev voldsystemet Dannevirke udbygget i 968, og flere borge og broer blev anlagt omkring 980. Der findes fire store ringborge i det nuværende Danmark: Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat ved Mariager Fjord, Aggersborg ved Limfjorden og Nonnebakken i Odense. De blev kun brugt i kort tid.
Broen over Ravning Enge
Samtidig med opførelsen af de store ringborge kom en række broer over vanskelige passager også til. Broen over Ravning Enge i Vejle Ådal blev anlagt 979-80. Den er 760 m lang og 5 m bred. Omkring 1200 svære egestolper og 600 tværstivere bar broen. Broen er et eksempel på vikingernes ingeniørmæssige kunnen, og de må have foretaget geotekniske undersøgelser forud for byggeriet. Broen er kun lidt slidt, hvilket tyder på, at den kun måtte benyttes af kongen og hans mænd. Efter en kort brugstid fik de nye broer lov til at forfalde omkring år 1000, hvorefter de blev afløst af vadesteder.
Mammen
I vinteren 970/971 blev en stormand lagt til hvile i sit gravkammer i Bjerringhøj ved Mammen nær Viborg. Med sig fik han bl.a. sin kostbare, guldbroderede dragt, en pragtøkse med indlagt sølvdekoration og et stort vokslys. Det er uvist, om den gravlagte var kristen eller hedning. Øksens motiver kan tolkes som begge dele, mens lyset sandsynligvis er et kristent symbol. Manden bar en kostbar rød og blå dragt. Den var prydet med purpur og rød silke samt broderier i rødt og blåt. Polstrede silkemanchetter afsluttede ærmerne. Kappen var foret med pels og påsat kappebånd med brikvævede og nålebundne mønstre i guld- og sølvtråd. Udstyrets fine kvalitet viser, at den gravlagte formentlig tilhørte kredsen omkring kong Harald Blåtand.
Med kongemagten og kristendommen bevægede Danmark sig mod en ny tidsepoke. |
    |
|
