 |
|
Bronzealderen |
Kontakt os:
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Tlf:+45 3347 3110
Fax: +45 3347 33 12
E-mail:
|
1700-500 f.Kr. |
|
 |
Bronzealderen var oldtidens gyldne periode, hvor metallet fortrængte stenen som primært råmateriale. De nordiske bronzesmede blev blandt de bedste i Europa. Genstande som Solvognen og sværdet fra Rørby er eksempler herpå. Kontakter skabtes på kryds og tværs, og ravet blev Nordens guld. I de græske kongegrave findes nordisk rav. Fra Mellemeuropa kom der bronze og guld til Norden. Det vidner blandt andet guldskålene fra Borgbjerg Banke om.
De ældst bevarede dragter er også udstillet i Nationalmuseets oldtidsudstilling. Egtvedpigen, Skrydstrup-kvinden og de døde fra Borum Eshøj ligger i deres egekister, som da de blev begravet for mere end 3000 år siden. Bronzealderens religiøse billedverden på blandt andet helleristninger, rageknive, bælteplader og sværd præsenteres og sættes ind i en større sammenhæng. Talrige værdifulde genstande blev nedlagt i moserne, og i udstillingen er der mulighed for at se bronzealderens blæseinstrumenter – lurerne.
|
  |
Fra sten til bronze – en tid i forandring
|
|
|
I århundrederne omkring 2000 f.Kr. blev der skabt nye forbindelser. Kontakter blev knyttet over åbent hav, og der opstod et behov for bedre skibe. Import af bronze og bronzegenstande sydfra satte skub i en voksende hjemlig produktion af metalvarer. Det var en tid i forandring, og nye ideer blev hurtigt formidlet. Bedre metalværktøj gav tømreren muligheder for præcisionsarbejde. Husene blev større. Tamhesten blev indført. Vævning af uldtøj begyndte.
Ved bronzealderens begyndelse – ca. 1700 f.Kr. – opstod i Norden en rig billedkunst. Det almindeligste motiv var skibet. På et ceremonisværd fra Rørby på Vestsjælland ses en af de ældste skibsgengivelser. Skibet har højt svungne stævne, og mandskabet er markeret som streger. Skikken at afbilde skibe spredte sig hurtigt over store afstande. Lignende skibe blev indhugget i sten fra Danmark og Skåne i syd til Uppland i Sverige og Nordtrøndelag i Norge i nord.
Fjerne forbindelser
Mange genstande fundet i Danmark vidner om fjerne forbindelser i bronzealderen. Sværdene fundet ved Stensgård og Torupgårde er fremstillet i Ungarn eller Rumænien. Nogle andre sværd fra Dollerup og Ørskovhede er formentlig fremstillet i Sydtyskland som efterligninger af sværd fra Middelhavsområdet. To mini-dobbeltøkser fra en grav ved Værløse vidner om endnu fjernere forbindelser til det østlige Middelhavsområde eller Bulgarien. Der var således kontakt over lange afstande. Men udvekslingen af varer gik begge veje. Ravet var nordens guld. Det rav, der cirkulerede blandt Europas folkeslag, kom fra de baltiske egne ved Østersøen eller fra den jyske Vesterhavskyst. Et fund fra Understed i Nordjylland med 3,5 kg uforarbejdet rav samt fund af rav på bopladser i Thy antyder, hvor ravet kom fra. Det nordiske rav nåede helt til Grækenland, hvor ravsmykker er fundet i kongegrave i Mykene og Pylos fra ca. 1600 f.Kr.
Behovet for metalsager gjorde samfundet afhængigt af forsyninger udefra, og et overskud af landbrugsvarer var nødvendigt, for at bønderne kunne bytte sig til råmetal. Gårdene voksede i størrelse, og lå enkeltvis eller samlet i mindre grupper. Jo større produktion, desto mere metal kunne man skaffe. De magtfulde bønder kom til at styre udviklingen. Bronzealderen igennem fastholdt de forbindelserne med omverdenen og sikrede derved tilførslen af metal. |
   |
En familie fra Borum Eshøj |
|
|
Et
storstilet højbyggeri fandt sted i ældre bronzealder. Der blev i gravhøjene værnet om den dødes person, både ved graven selv og ved den måde, hvorpå man gjorde højen synlig. Højene beskyttede de døde, men sikrede samtidig erindringen om dem i kommende generationer. Igennem hele bronzealderen blev højene brugt igen og igen til begravelser. Den enkelte høj eller gruppe af høje kom til at udgøre en gravplads, som man i århundreder vendte tilbage til. De døde blev begravet i egekister. Den store gravhøj Borum Eshøj ved Århus blev udgravet i 1871, hvorved man fandt en ældre kvinde. Ved en større udgravning i 1875 fandt man to kister med ligene af to mænd, en ældre og en yngre. Højen ved Borum Eshøj er sikkert oprindelig rejst over kisten med den ældre mand, som lå i højens centrum. Senere kom de to andre grave til. Egetræerne, som kisterne er lavet af, blev fældet ca. 1350 f.Kr.
Kvinden fra Skrydstrup
Også fra Skrydstrup i Sønderjylland, Muldbjerg i Vestjylland og Trindhøj i Sydjylland er fundet egekister fra bronzealderen. Den døde pige fra Skrydstrup blev ca. 18 år gammel, og var blevet lagt i sin kiste iført en kortærmet bluse af vævet uldklæde med broderier på ærmerne og i halsudskæringen. Et langt stykke klæde samlet foroven med et bælte dækker hende fra livet og til fødderne. Hendes hår er redt op i en opsat frisure dækket af et hårnet, og ved begge ører ligger guldringe. Kvinden blev begravet omkring 1300 f.Kr.
Egtvedpigens grav
fra Egtved blev begravet i en egekiste i år 1370 f.Kr. Egtvedpigen var en ung kvinde på 16-18 år, og havde lyst, ret kort hår. Omkring livet havde hun et snoreskørt, og foroven en kort bluse, hvorpå der ligger en bælteplade af bronze – formentlig en festdragt brugt om sommeren. I kistens ene ende var placeret en lille barkspand, hvori der har været en blanding af øl og vin fremstillet af hvede, tyttebær eller tranebær sødet med honning. I en lille tøjpakke ved siden af lå nogle brændte knogler af et barn, der blev 5-6 år. Enkelte knogler af det samme barn fandtes også i en lille barkæske. Det er dog næppe hendes eget barn. |
    |
Bronze og billeder |
|
|
Bronzen blev et vigtigt råmateriale i bronzealderen. Den nordiske bronzestøbers kunnen var næsten uden sidestykke, og komplicerede støbeteknikker beherskedes til perfektion. En nyhed var sværdet. Det blev det vigtigste våben og mandens følgesvend igennem hele bronzealderen. Sværdet var ikke blot et våben til kamp. Det var kendetegn for høj rang. Også spyddet og lansen var vigtige våben, men de angav ikke status på samme måde som sværdet.
Der er fundet mange sværd fra bronzealderen i Danmark. Men folk var næppe mere krigeriske her end andre steder. Selvom krig og ufred kunne være en del af tilværelsen, blev sværdet brugt til andet end kamp. På helleristninger ses sværdet som en del af mandsdragten. Som et tegn på værdighed blev sværdet båret ved festlige lejligheder, ved religiøse ceremonier og processioner. Det ses aldrig brugt i kamp, der ses ingen faldne krigere. Mens en mands status blev markeret af sværdet, blev en kvindes status markeret af store bælteprydelser. Både sværd og bælteprydelser vidner om bronzestøbningens høje stade. Der er tale om forfinet kunsthåndværk. I ældre bronzealder var bælteprydelser og sværd ofte udsmykket med spiraler.
Solvognen
Solvognen er fremstillet i ældre bronzealder omkring 1350 f.Kr. Den elegante spiralornamentik, som pryder den gyldne solskive, afslører Solvognens nordiske herkomst og vidner om stor teknisk kunnen. Men solvognen anskueliggør også bronzealderens forestilling om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. Vognen er ikke en del af trosforestillingen. Solbilledet og hesten er sat på hjul for at kunne gengive solens bevægelse. Fortællingen om solens vandring gennem døgnet blev et hyppigt motiv i bronzealderen. Næsten overalt på bronzealderens genstande møder vi solen i form af cirkler, nogle gange med strålekrans markeret. I mange tilfælde er solsymbolerne yderligere fremhævet ved forgyldning. Også hjulkorset er et solsymbol. Det kan både opfattes som et solbillede og som et fireget hjul. Det kan derfor være et symbol på solens rejse rundt og rundt.
Helleristninger
Menneskene søgte gennem rituelle handlinger at kontrollere solen og tidens forløb. Mange ritualer foregik på eller ved skibe. På en sten med helleristninger fra Engelstrup, Nordvestsjælland (1100-700 f.Kr.), ses et par, der danser til solens ære. På skibet bagved holder besætningen solbilleder. En sten fra Jægersborg Dyrehave nord for København viser et solbillede anbragt på et stativ på et skib (1100-700 f.Kr.). At indhugge billeder på sten og klipper var i sig selv en rituel handling. Når man i den hårde klippe gengav hellige genstande og symboler, kom man nærmere den guddommelige verden. Skibet er ikke alene det hyppigst gengivne motiv på helleristningerne. Det findes også i stort tal på forskellige bronzegenstande. Ofte ses skibet sammen med solbilleder. Skibet var nemlig ikke blot et almindeligt skib. Det var Solskibet, solens transportmiddel.
Svenske helleristninger i blandt andet Bohuslän giver kendskab til tidens ritualer, hvor hellige solbilleder og kultøkser bliver båret af præster med hornede hjelme, mens danserinder udfører akrobatiske danse. Ved ritualernes udførelse blev brugt solskiver og solsymboler. De kunne sættes på holdere eller pæle. Solbillederne kunne være af guld, bronze eller sten. Også solbilleder i miniature blev brugt. Ofte bar de præster, som holdt de særlige kultøkser frem, eller som blæste på lur, hjelme med horn. Horn eller hornopsatser hørte til de mest betydningsfulde præsters udstyr. |
      |
Bronzealderens instrumenter - lurerne |
|
|
Gennem hele bronzealderen nedlagdes umådelige værdier i bronze og guld som gaver til højere magter. Massive kultøkser og store bronzelurer blev brugt i processioner og ritualer i religionens tjeneste, før de blev fjernet fra menneskenes verden. Prægtige guldskåle, guldarmringe, våben og rigt dragtudstyr var også offergaver, der blev nedlagt i søer, moser, kildevæld, bakker eller ved store sten.
Lurerne, bronzealderens blæseinstrumenter, var støbetekniske mesterværker. De blev skabt mellem 1200 f.Kr. og 700 f.Kr. De ældste lurer har form som oksehorn. Snart blev lurerne større, røret blev svunget og prydpladen øverst større. Den blev selv et solbillede. Dybe, rungende toner har bølget ud fra prydpladen, som strømmede den magiske lyd ud fra solbilledet selv. Lurerne blev ofret parvis i moser. Men før deres lyd forstummede, og mosernes mørke opslugte dem, blev de brugt i hellige ritualer. På helleristningerne ses mænd med hornede hjelme, der blæser på lur. De svungne lurer er noget særligt for den nordiske bronzealder. Det største fund af lurer er fra Brudevælte Mose i Nordsjælland, hvor man i 1797 fandt seks lurer.
Genstande af guld - guldskålene fra Borgbjerg Banke
Guldskålene, fra ca. 1000-800 f.Kr., er udsmykket med solsymboler, og flere har en hank med hestehoved. Der kendes 40 guldskåle fra Danmark. Det største fund stammer fra en mose ved Mariesminde på Fyn, hvor 11 skåle fandtes i en bronzespand fra Mellemeuropa. Spanden er dekoreret med solskibe med stævne, der afsluttes af fuglehoveder. Et andet fund af guldskåle er fra Borgbjerg Banke, Vestsjælland, med seks skåle. Guldskålene kan være brugt som drikkebægre ved rituelle fester. De indeholdt sikkert en berusende drik.
Armringe af guld var også offergaver. Ved Borgbjerg Banke, Vestsjælland, er fem massive guldringe ofret. Tæt ved er fundet seks guldskåle. Andre guldfund og rige bronzefund fra egnen vidner om en særlig rigdom her. Måske blev Borgbjerg Banke opfattet som et helligt bjerg, der rakte op imod de himmelske magter. De tunge guldringe blev båret af de mest magtfulde høvdinge. De, som kunne ofre sådanne værdier, må have stået guderne nær.
I ældre bronzealder nåede skikken at ofre kostbarheder et højdepunkt omkring 1400 f.Kr. Da blev Solvognen og mange af de store kultøkser nedlagt. Derpå fulgte en periode med færre ofringer. Men så voksede omfanget af offernedlæggelserne igen for at nå et nyt højdepunkt omkring 800 f.Kr. Henimod bronzealderens slutning begyndte mængden af rige ofringer at klinge ud. Tilførslen af metal udefra aftog. De gamle forbindelser til Centraleuropa blev næsten afbrudt omkring 500 f.Kr. |
    |
|
