|
|
 |
|
|
|
Hammershus måske ældre end hidtil antaget |
|
27.06.2007
|
|
 |
Man har hidtil antaget, at Hammershus blev opført af Ærkebispen Jakob Erlandsen omkring 1259, som en mindre borg der siden blev udbygget. Denne antagelse bygger på Kongens klager til Paven over Ærkebispen.
Ærkebispen skal i ledtog med Fyrst Jaromar fra Rygen og sin bror Anders have ødelagt kongens borg, Lilleborg på Bornholm og dræbt 200 af kongens mænd. Samtidig skal han have bygget borge mod kongen. Man har antaget at en af disse borge var Hammershus. Ærkebispen forsvarede sig med, at han ikke har bygget nyt, blot bygget videre på allerede eksisterende borge. Meget tyder nu på, at dette kan være sandt.
Nye undersøgelser udført i forbindelse med restaureringen af Manteltårnet har vist, at Hammershus er tænkt og bygget som et stort anlæg i nogenlunde den størrelse, som vi kender i dag. Borgen har været så stor, at den har kunnet rumme en hel hær og har krævet store ressourcer at opføre. Med en ydre fæstningsmur, der har været næsten en kilometer lang, har borgen ikke egnet sig til en mindre besætning, som man må formode ærkebispen kunne råde over. Undersøgelserne har bl.a. vist 4 tydelige faser, herunder at tårnet er forhøjet to gange og en gang har været hjemsøgt af en voldsom brand. Den grønne og lyseblå markering, som ses på billedet, viser skydeskårene i tårnets første og anden fase.
Hammershus passer bedre til et større projekt, f.eks. Valdemar Sejrs korstog i Østersøen i begyndelsen af 1200tallet. Her gennemførte Kongen og Ærkebispen, Anders Sunesen i et nært samarbejde en række korstog. Det bedst kendte er nok toget mod Estland, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himmelen i 1219. Hammershus størrelse og placering giver bedre mening som et fælles projekt mellem kongen og ærkebispen, som udgangspunkt og opsamlingssted for hæren inden afgangen mod øst.
|
 |
|
