|
|
 |
|
 |

|
 Ny publikation i serien Danmarks Kirker
Skanderborg slotskirke og kirkerne i Silkeborg |
 Fakta: Danmarks Kirker, Århus Amt, hefte 63-64, Skanderborg Slotskirke, Kirkerne i Silkeborg. 183 sider, rigt illustreret. Vejl. pris 175 kr. I 2007 udkommer det registerbind, der afslutter Danmarks Kirkers beskrivelser af kirkerne i Århus Amt. Se mere på www.danmarkskirker.dk |
|
|
 |

I en ny udgivelse kaster Nationalmuseets kirkeeksperter lys over 6 meget forskellige kirkebygninger, deres inventar og historie. Bogen “Skanderborg Slotskirke, Kirkerne i Silkeborg” præsenteres onsdag den 6. december 2006.
Der var engang et kongeslot … Skanderborg Slotskirke er den sidste rest af Frederik II’s renæssanceslot fra ca. 1570. I dag står kirken med et enestående kirkerum, hvor det kongelige renæssanceinventar på fornem vis er indsat i en nyklassicistisk ramme med halvvaser, trofæer og medaljoner. Den vellykkede kombination skyldes Horsens-billedhuggeren Jens Hiernøe, som i tiden 1799-1801 gennemførte en omfattende renovering og nyindretning. Prædikestolen og stolestadernes gavlstykker, som endnu findes i kirken, er de ældste bevarede af deres art fra danske slotskapeller.
Fra middelalderfantasi til centralkirke Efter adskillige års tilløb stod Silkeborg Kirke færdig ved byens torv i 1877. Det var byens første egentlige kirke, og efter opførelsen tog også andre lokale kirkebyggerier fart. Frem til midten af 1900-tallet blev kirkerne bygget i såkaldt historisk stil – det har sjovt nok gjort dem ganske forskellige. Silkeborg Kirke er således i senromansk stil, den katolske Vor Frue i dansk teglstensgotik, Methodistkirken i barokstil, mens Alderslyst Kirke simpelt hen er bygget som en fantasi over en dansk landsbykirke fra middelalderen. Først med centralkirken Mariehøj er arkitekt Hardie Fischer i 1958 gået nye veje.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger hos redaktørerne Ebbe Nyborg, tlf. 33 47 39 67, e-mail: ebbe.nyborg@natmus.dk, Mogens Vedsø, tlf. 33 47 39 63, e-mail: og Rikke Ilsted Kristiansen, tlf. 33 47 31 27, e-mail |
 |
|