|
|
 |
|
 |

|
 Ny publikation i serien Danmarks Kirker
Fredericias sjældne kirker |
 Fakta: Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 4-5, Kirkerne i Fredericia – Trinitatis Kirke, Skt. Michaelis Kirke. 160 sider, rigt illustreret. Vejl. pris 175 kr. Fredericias andre kirker bliver udgivet i hefte 6, som udkommer i begyndelsen af 2007. |
|
|
 |

“Kirkerne i Fredericia – Trinitatis Kirke, Skt. Michaelis Kirke” (udk. 1. december 2006) udgør hefte 4-5 i Nationalmuseets udgivelser om kirkerne i Vejle Amt. De to kirker er både Fredericias ældste og største
Barokstil og bindingsværk De ældre kirker i Fredericia er specielle, fordi de repræsenterer en sjælden arkitekturstil inden for kirkebyggeri – de er nemlig fra baroktiden ligesom Fredericia selv. I årtierne efter Svenskekrigen 1657-1660 var midlerne til fæstningsbyens opførelse små. Det kan eksempelvis ses ved, at både Trinitatis Kirke og Skt. Michaelis fra første færd blev opført som bindingsværkshuse. Af de gamle regnskaber kan man læse, at Trinitatis Kirkes bygmester ligefrem lavede en lille træmodel af kirken, så han kunne diskutere planerne med bispen. Det er helt, som vi kender det i dag, men på den tid var sådanne modeller ikke almindelige. Først i løbet af 1700-tallet blev bindingsværket udskiftet med rigtig, og dyrere, mur. Og nærmest under indbyrdes konkurrence blev begge kirker udstyret med et rigt inventar. Fornemst er den festligt udskårne prædikestol i Trinitatis Kirke. Michaelis Kirke, der fra 1700 tjente som garnisonskirke, udmærkede sig blandt andet ved en skov af militære gravfaner, der nu er forsvundet. I årene 1830-33 blev kirken nyindrettet i en yderst elegant, nyklassicistisk stil, der stadig præger kirkerummet.
Tidligere er udkommet: Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 1, Indledning og fagordbog. 64 sider. Vejl. pris 145 kr. Danmarks Kirker, Vejle Amt, hefte 2-3, Kirkerne i Vejle. 208 sider, rigt illustreret. Vejl. pris 175 kr. |
 |
|