 |
|
Pragtdragter fra renæssancen genskabt |
Foto
Hent pressefotos til brug ved omtale af dragterne |
Dragterne kan ses i udstillingen Tycho Brahes Verden indtil 9. april 2007 |
|
 |
Silke, guldbånd og elgskind – det var en sand pragtdragt, den kun 21-årige svenske adelsmand Erik Sture havde på, da han, hans bror og far, blev myrdet af kongen under en fejde i 1567.
Sammen med tre andre fyrstelige renæssancedragter er Erik Stures beklædning nu blevet genskabt i mindste detalje af Henrik Bjerregaard Andersen, CPH West, til udstillingen Tycho Brahes Verden. Dragterne kan opleves frem til 9. april 2007 på Nationalmuseet.
Der ligger et større detektivarbejde bag genskabelsen af de fire renæssancedragter: konserveringsrapporter fra Rustkammeret på Stockholm Slot, Bayerischen Nationalmuseum og bøger er blevet nærlæst mens renæssancemalerier er blevet studeret.
I renæssancen blev fyrstelige personer begravet i deres bedste tøj, og undersøgelser af sarkofager og kister fra tiden gør det muligt at kigge datidens skræddere over skulderen. For at kunne genskabe de pragtfulde dragter, måtte ofte ret specielle materialer fremskaffes. Det naturfarvede elgskind til Erik Stures dragt blev eksempelvis fundet på et finsk garveri.
Børn klædt som små voksne
Renæssancens børnedragter var ofte små kopier af voksendragterne og indtil 5-6-årsalderen blev drengebørn iklædt skørter. Når de nåede en vis alder, blev de klædt i silkestrømper, pludderbukser, skjortedublet og slag - den samme dragt som en voksen mand bar. Det har været på det tidspunkt, hvor drengen gik fra moders skørter og til farens opdragelse. I dag kender vi skørter til drengebørn fra dåben, hvor både drenge og piger har dåbskjole på.
Yderligere information:
Om dragterne: Vibeke Mader, 3347 3812, eller Henrik Bjerregaard Andersen, CPH West, 4098 8412,
Om udstillingen: Poul Grinder-Hansen, 3347 3154,
For pressefotos med mere: Anni Mogensen, 3347 3007,
Mere om de enkelte dragter:
Kjole med korset til en lille pige
Den ene af de fire genskabte dragter er en pigedragt. Dragtens udseende stammer fra et portræt af en lille pige: Hun har korset på, som skulle forme hendes krop samt holde den tunge kjole. Helt op til omkring år 1900 bar kvinder korset for at bære kjolens vægt, der hvilede på taljen, herefter blev kjolerne mindre og vægten flyttedes til skuldrene. Pigen fra portrættet bærer kyse, pibekrave og forklæde pyntet med blonder. Kjolen er af velour, med et tidstypisk mønster med uopskårede løkker i geometrisk form. Under forklædet er kjolen lukket med små knapper lavet af trækugler omvundet med guldtråd.
Drengedragt i flaskegrøn silkevelour
Drengedragten, der er fra et portræt fra 1563, er en dublet med skørt i dyb flaskegrøn silkevelour, foret med hør og pyntet med sølvbånd. Snittet er taget ud fra portrætterede drenge og ud fra kendskabet til både kvinde og mandsdragter fra tiden.
Pfaltzgrevindens gravdragt
Pfaltzgräfin Dorothea Sabina von Neuburg var 16 år gammel, da hun i 1598 blev begravet i en kjole af olivengrøn silkevelour med tidstypiske dobbelte ærmer. Yderst er de lange ærmer opslidsede, hvor silkeforet er standset ud i et fint mønster. Inderst er der håndledslange silkeærmer med påsyede guldbånd, og mellem båndene små opskårede og sammensyede slidser. Under kjolen har hun en vertugale, et kegleformet skørt holdt ud af stivere, hoftepude, båret ved taljen for at holde kjolen ude og underst et korset af silke med hørfor.
Erik Stures dragt
På et maleri fra 1567 bærer den 21-årige Erik Sture en tidstypisk mandsdragt. Inderst havde han en hvid hørskjorte, som også fungerede som underbukser. Over skjorten havde han en tætsiddende dublet af sort silkevelour med påsyede guldbånd i flere forskellige tykkelser. Guldbånd, der i 1567 har været af en kærne af silketråd omvundet med ægte guld og siden flettet Til den genskabte dragt er der brugt ca. 160 m. guldbånd! På benene havde Erik Sture silkestrømper, der var bundet over knæene, og fra knæene og op pludderbukser. For at vise sin rigdom var bukserne af silkevelour opslidsede som appelsinskræller. I skridtet var det normalt at have en skamkapsel, der kunne være af enorme dimensioner og med meget pynt: Eriks har dog været af mere beskeden størrelse, pyntet med silke og guldbånd. Inden i bukserne er der et par “underbukser” af elgskind, som silkevelouren er syet på. |
 |
|
