|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Indsamlinger i 1800-1900-tallet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Etnografisk Samling
Indsamlinger
18-1900 tallet
|
|
Kunstmuseet
Kunstkammersamlingen er ikke blot den største etnografiske museumssamling indsamlet i 1600-og 1700-tallet, det er også den langt bedst dokumenterede samling af sin art, idet hver enkelt genstand er beskrevet i protokoller fra erhvervelsen og frem til årene omkring 1800. På dette tidspunkt blev dele af samlingen overført til nyoprettede specialmuseer, mens resten, herunder de etnografiske samlinger, under det nye navn Kunstmuseet blev overført til en bygning i Dronningens Tværgade. Det var her Christian Jürgensen Thomsen i 1839 afløste den sidste kunstkammerforvalter, som var fulgt med til det nye museum.
Det første etnografiske museum
Thomsen kom til at spille en afgørende rolle for næsten alle de nye museer, der opstod i København på den tid, gjorde sig mange overvejelser over, hvad den etnografiske samling kunne bruges til og havde vidtgående planer for samlingen. I en dialog med en tysk og en fransk forsker uddviklede han tanken om et museum for fremmede kulturer. Det lykkedes ham i 1845 at få en del af Prinsens Palæ stillet til rådighed for et sådant Etnografisk Museum, der åbnede 1849, som det første af sin art i verden.
Christian Jürgensen Thomsen
Ved utrættelig energi lykkedes det Thomsen systematisk at erhverve utrolige samlinger fra alle dele af den kendte verden. Han bad om hjælp fra danske repræsentanter rundt om i verden, fra danske privatpersoner, som havde slået sig ned i fjerne lande, fra danske søfolk, som tog på langfart, ligesom han skaffede indkøbsmidler til danske ekspeditioner og til indkøb rundt om i Europas byer. Han instruerede alle om ikke at indsamle sjældenheder og mærkværdigheder, men dagligdags ting, som brugtes af den lokale befolkning. Således forøgede han samlingen fra de omtrent 1500 genstande, som den etnografiske samling omfattede før, til næsten 10.000 ved hans død i 1865.
Museets vækst
I adskillige år efter Thomsens død strømmede samlinger til København, som han havde bestilt, og museet voksede til mere end 60 udstillingsrum. Størstedelen af disse indsamlinger blev foretaget, inden tilsvarende museer blev grundlagt rundt om i de store kolonilande, og Nationalmuseets etnografiske samling ejer derfor mængder af museumsgenstande fra denne periode, som ikke findes tilsvarende i noget andet museum i verden.
Ekspeditioner og indsamling
I 1892, da tog man konsekvensen af de mange museer under samme tag og samlede dem i ét museum, Etnografisk Museum blev således en del af Nationalmuseet. Mens man tidligere havde været helt afhængig af gaver fra fra danske missionærer, handelsmænd, plantageejere og andre i fjerne lande samt fra geografiske ekspeditioner og undersøgelser blandt andet i Grønland, begyndte man i 20erne at føre en aktiv indsamlingspolitik og udsende store etnografiske ekspeditioner. Samlingen voksede derfor kraftigt i årene mellem de to verdenskrige. I 1921-1924 ledede Knud Rasmussen den 5. Thule-ekspedition og indsamlede alene på denne ekspedition over 20.000 genstande, den danske læge Agner møller samlede ind i 1924-27 i Nederlandsk Ostindien. Henning Haslund-Christensen indsamlede i Mongoliet i 1936-1939 og den danske Officer og geograf Olufsen samlede ind i bl.a. Centralasien og Vestafrika. Listen over navne der forøgede samlingerne er lang og det betød at samlingerne i mellemkrigsårene væsentligt blev forøget. Ekspeditionernes ledere såsom Knud Rasmussen blev berømte i Danmark, dette forøgede den folkelige fokus på Etnografisk Samling.
Samlingernes oprindelse
Vor tids museum
Bibliotek og fotoarkiv
Medarbejdere |
|
|
