|
|
 |
|
 |

|
2/10 2006 21.30 |
|
 |

Poetisk og musikalsk cirkusteater for alle på Frilandsmuseet
Det lille landevejscirkus Zirkus er efter et år på landevejen tilbage i Frilandsmuseets landsby.
Det er hårde tider og nøden er stor - men det er opfindsomheden også ! Klovnerne Augusto og Pietro laver fis og ballade, men er bliver dagens mænd i skysovs, da primaballerinaen forsvinder. Og hvad er der mon med de vilde og farlige dyr fra junglen ?
Årets forestilling trækker på inspiration fra både nycirkus og det traditionsrige pantomimeteater. Blandt andet medvirker to balletdansere fra Tivolis Pantomimeteater i et poetisk højdepunkt. En ung sangerinde skaber sammen med det lille orkester en særlig fortryllende klang til alle løjerne.
Spilletider: 5. oktober - 12. oktober Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11. Søndag kl. 12 & 14.
I skolernes efterårsferie (15. - 22. oktober) Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11 & 13. Søndag kl. 12 & 14.
Skuespillere: Morten Eisner, Karl Heinz Schneider og Peter Darger
Dansere: Nerea Baranano og Allan Nielsen
Orkester: Victor Dickers Eisner, Michael Roepstorff og Rosamaya Dickers Eisner
Yderligere oplysninger: Peter Darger 33 47 38 53 / 40 10 18 53
Læs om den historiske cirkus-pantomimetradition
|
 |
|