|
|
 |
|
 |

|
28. september- 1. oktober 2006 |
|
 |

I tilknytning til Renæssanceår2006 og den netop åbnede Tycho Brahe-udstilling er Nationalmuseet i de kommende dage i samarbejde med Kronborg Slot og Frederiksborgmuseet vært for en international konference om dansk renæssancekunst og – arkitektur. Konferencens titel er “Reframing the Danish Renaissance. Problems and Prospects in a European Perspective”
For første gang i mere end 30 år mødes førende forskere fra Europa og USA for at revurdere renæssancens alsidige kunstneriske udtryksformer. På konferencen vil den danske renæssancekunst blive sat i både en national og international sammenhæng, når de mange forskere diskuterer kunstværkernes tilblivelse og udtryk i forhold til samtidens politiske, religiøse og samfundsmæssige virkelighed.
Konferencens foredrag vil handle om alt fra slottene Kronborg og Frederiksborg til hoffets ceremonier, de kongelige residenser og rumudsmykninger, den efterreformatoriske kirkes billedverden samt kommunikationens- og idéudvekslingens veje og medier.
Det er et stort ønske, at konferencen vil være med til at øge interessen for den hjemlige renæssanceforskning. Der vil derfor i kølvandet på konferencen blive etableret et videnskabeligt netværk, ligesom konferencens forskellige bidrag skal udgives i en engelsksproget publikation, der med en detaljeret bibliografi vil komme til at udgøre et centralt redskab for international renæssanceforskning.
Yderligere informationer:
Fagligt om konferencen: Birgitte Bøggild Johannsen, 3347 3966, Pressefotos m.m.: Kommunikationsmedarbejder Anni Mogensen, 3347 3007,
Læs hele programmet for konferencen på www.natmus.dk
|
|
|