De enestående genstande
Udvælgelsen af ENB-genstande
Eksempler på ENB-genstande
Danmarks Oldtid
Danmarks Middelalder og Renæssance
Danmarks Nyere Tid
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Etnografisk Samling
Antiksamlingen
Fortiden bevares for eftertiden
Hjem
Et kærestepar

Rytterakvamanilerne fra Vigsø (Klik for forstørrelse)


De to akvamaniler fra Vigsø er ca. 35 cm høje og 30 cm lange. Uden tvivl er de skyllet i land fra et vrag, der forliste ud for kysten for næsten 700 år siden.  

Et kærestepar i støbt bronze – rytterakvamanilerne fra Vigsø


I 1974 sorterede man sten ved ralgravning i Vigsø på Jyllands vestkyst.

Pludselig så man på transportbåndet en lille bronzefigur og en anden blev fundet øverst i en bunke sten. Det blev hurtigt klart, at det drejede sig om to sammenhørende ”akvamaniler” fra begyndelsen af 1300-tallet.  I virkeligheden er det små vandkander, opkaldt efter aqua=vand og manus=hånd, som man brugte til at vaske hænderne inden måltiderne.


De to ridende figurer danner tydeligvis et par, hvor manden spiller en smægtende elskovsvise på fedel – en slags primitiv violin – for sin udvalgte dame. Hun sidder i lang kjole på en damesaddel. Kæresteparret er tydeligvis inspireret af tidens høviske ridderkultur, og måske skal de forestille Tristan og Isolde.

Vigsø-akvamanilerne er ganske unikke, for hovedparten af de bevarede akvamaniler fra middelalderen er udformet enten som løver eller som riddere til hest i fuld rustning.