|
|
 |
|
 |

|
13.9. - 23.12.2006 |
|
 |

Wolfgang Amadeus Mozart * 27.1.1756 i Salzburg – 5.12.1791 i Wien
Se det sjældne portræt af Mozart og hans fine urvedhæng af lava og guld samt andre genstande fra Mozarts samtid på Musikmuseet - Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling, 13.9.-23.12.2006, Rum 25-26
I anledning af 250 året for W.A. Mozarts fødsel har Musikhistorisk Museum sat fokus på komponisten med nogle helt specielle genstande, der har tilknytning til Mozart, bl.a:
Portræt af Mozart I udstillingen kan man se et sjældent Mozartportræt, som har tilhørt Mozarts enke, Constanze (1762-1842). Constanze forærede portrættet til den danske komponist C.E.F. Weyse, som hun lærte at kende, mens hun boede i København. Efter Weyses død i 1842 blev maleriet solgt på auktion til en dansk familie, og det har siden da gået i arv i familien. Portrættet har kun én gang tidligere været udstillet offentligt.
“Mozarts hjerte” – vedhæng til urkæde Ifølge komponisten Niels W. Gade bar Mozart dette hjerteformede vedhæng i sin urkæde. Hjertet kom til Danmark med Mozarts enke, Constanze, som forærede dette lille hjerte af lava og guld til slotsgartner Mansas kone, Louise, under et sommerop-hold på Fredensborg Slot.
Louise gav senere hjertet til Niels W. Gade (1817-1890), hvis datter forærede det til Musikhistorisk Museum.
Leopold Mozarts violinskole (2. oplag) Trykt 1769 i Augsburg for forfatterens regning Leopold Mozarts “gründliche Violinschule” udkom første gang i 1756 – samme år, som sønnen Wolfgang blev født. Da andet oplag udkom i 1769, var Wolfgang i mellemtiden blevet 13 år gammel og udråbt til vidunderbarn. I forordet forklarer den stolte fader, hvorfor genudgivelsen har ladet vente på sig:
“Siden 1762 har jeg nemlig kun været ganske lidt hjemme. ¬Det overordentligt store musikalske talent, hvormed den gode Gud i fulde mål har velsignet mine to børn, var årsagen til min rejse gennem en stor del af tyskland og mine meget lange ophold i Frankrig, Holland og England osv. osv.
Jeg kunne her gribe lejligheden til at underholde publikum med en historie, som måske kun sker én gang hvert århundrede, og som måske, når det gælder musik, aldrig tidligere er sket i en sådan vidunderlig grad; jeg kunne give en udførlig beskrivelse af min søns vidunderlige geni, hans ubegribeligt hurtige fremskridt i hele den musikalske videnskab fra hans 5. til hans 13. år; og jeg kunne....”
Salzburg d. 24. september 1769 [Leopold] Mozart
Musikhistorisk Museum ejer endnu et originaleksemplar af Leopold Mozarts violin-skole (trykt i Augsburg i 1770).
Ud over Mozart-spottet har museet et rum udelukkende med instrumenter fra Mozarts tid - hvor man kan høre eksempler på kompositioner af Mozart skrevet for de pågældende instrumenter.
Deruover afholder Musikhistorisk Museum i forbindelse med Mozart-året 2 koncerter med musik af Mozart – hhv. den 5. og 12. november kl. 14 – hvor man får en sjælden anledning til at høre museets wienerflygel fra ca. 1790.
Musikmuseet – Musikhistorisk Museum & Carl Claudius’ Samling Åbenrå 30, 1124 København K * tlf. 3311 2726
|
   |
|