|
|
 |
|
 |

|
Arrangement søndag den 10. september 2006, kl. 14.30. |
|
 |

Kom og lugt til stanken i garveriet, lugten på havnen og den dejlige duft af kongens vasketøj og Leonora Christinas gemakker. Årets Golden Days festival om Christian den 4´s København er netop skudt i gang. Nationalmuseet bidrager til festivalen med en stor særudstilling om Tycho Brahe samt en række spændende arrangementer om renæssancens mad, musik, astrologi og astronomi. Og søndag den 10. september er der mulighed for at dufte til renæssancen.
Fra adelig vellugt til gadens stank Renæssancen var en æra, hvor mange nye fremmede dufte kom til København. Kostbare sager såsom musk og ambra blev brugt af kongehuset, adelen og de rige købmænd til bl.a. at forbedre helbredet og til hjemmets indretning. Velduftende tapeter af læder, duftende gulvtæpper og vægdekorationer, springvand med parfumer og porcelænskrukker fyldt med alskens duftende blomster var på mode.
Men renæssancens København var ikke kun præget af vellugt. Der var ingen kloakker, natpotterne tømtes på gaden, og de mange husdyr skabte sammen med den alment dårlige hygiejne uudholdelige lugte i flere dele af byen.
I foredraget Duft i den danske Renæssance præsenterer parfumør Joel Leonard en unik vinkel på perioden. Lugtesansen er med til at fremkalde erindringer og følelser – åbn dine næsebor og indånd fortiden!
Der er begrænset deltagerantal til foredraget!
Andre arrangementer om duft i renæssancen kan ses på www.goldendays.dk
Yderligere oplysninger: Om museets aktiviteter: Gitte Engholm, 3347 3810, Pressefotos: Anni Mogensen, 3347 3007,
Kommende udstilling:Tycho Brahes Verden - Danmark i Europa 1550-1600 16. september 2006 - 9. april 2007 Nationalmuseet Ny Vestergade 10 1471 København K Tlf. 3313 4411 Tirsdag - søndag kl. 10-17 Gratis adgang Se også det særlige Tycho Brahe micro-site www.natmus.dk/tycho |
|
|