|
|
 |
|
 |

|
Udstilles 16. september 2006 - 9. april 2007 |
|
 |

Den 16. september 2006 åbner Nationalmuseet årets store særudstilling om renæssancen: Tycho Brahes Verden - Danmark i Europa 1550-1600. Udstillingen og aktiviteterne giver et indblik i tilværelsen i 1500-tallets Danmark og i Tycho Brahes særlige verden. Prøv bl.a. at fægte, danse og skrive latin med fjerpen, kom til foredrag om renæssancens overdådige fester og hør koncertforedrag med Jesper Theilgaard om Tycho Brahe og vejret.
Et væld af aktiviteter Fem temaer indfanger forskellige sider af renæssancen og Tycho Brahes liv: I september og oktober sætter museet fokus på adelsmanden Tycho Brahe, mens aktiviteterne i november handler om astronomi og astrologi, der i renæssancen var tæt forbundne. Med temaet fester og facade får man i december og januar indblik i renæssancens smag for ydre glans. I februar er Tycho Brahes nar Jeppe omdrejningspunkt for musik, dans og gøgl og i marts og april skildres renæssancens nybrud inden for arkitektur og trykkekunst.
Nymånekoncerter og omvisninger Første lørdag i hver måned kl. 14 er der foredrag om et emne relateret til renæssancen, og hver søndag kl. 13 er der omvisning i Tycho Brahe udstillingen. Fra september til december byder museet på en koncertrække, der finder sted omkring nymåne. Og så er der masser af børneaktiviteter!
Highlights! Med fjerpen og sværd i hånd, søndag 17/9, 24/9 & 15/10 kl. 13 for børn Oplev Tycho Brahe og hans søster Sofies liv som adelsbørn i 1500-tallet. Du får en kopi af en renæssancedragt på og kan prøve at fægte, danse og skrive latin med fjerpen
Tycho and China, tirsdag 24/10 kl. 19.30 Engelsk foredrag ved videnskabshistorikeren Dr. Allan Chapman om, hvordan det gik til, at 1600-tals instrumenter i dag befinder sig i det tidligere kejserlige observatorium i Kina.
Tycho Brahe og vejret - koncertforedrag med Jesper Theilgaard, Søndag 19/11 kl. 14.30 Som astronom var Tycho Brahe afhængig af godt vejr, men hvordan forudsagde man vejret i 1500-tallet? Det fortæller Jesper Theilgaard om, ledsaget af Trio Cosmos, der spiller og synger musik fra tiden. Entré 75 kr. Billetter kan bestilles på www.natmus.dk
Madkultur i renæssancen, lørdag 2/12 kl. 14 Foredrag ved Bi Skaarup. Vi hører ofte om renæssancens overdådige fester, men hvad spiste de egentlig, og hvordan foregik de store hoffester?
Se alle aktiviteter i kalenderen!
Yderligere oplysninger:
Udstillingen er støttet af Bikubenfonden.
Fagligt: Udstillingsansvarlig Poul Grinder-Hansen, tlf: 3347 3154, Om arrangementerne: Aktivitetsansvarlig Gitte Engholm, tlf: 3347 3810, Pressefotos m.m.: Kommunikationsmedarbejder Anni Mogensen, tlf: 3347 3007,
|
 |
|