Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Nationalmuseet andre steder
Brugerne synes...
Nyhedsbreve
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Pressemeddelelser 2008
Pressemeddelelser 2007
Pressemeddelelser 2006
Pressemeddelelser 2005

Sommerliv - levende historie på Frilandsmuseet


Foto:
Pressefotos til brug ved omtale af Frilandsmuseet

21/6 17.15



Levendegørelsen begynder !

Fra lørdag d. 24. juni til søndag d. 13. august kan du møde levende historie og personlige fortællinger på Frilandsmuseet.
Museets aktører, en spraglet gruppe af håndværkere, universitetsstuderende og skuespillere, befolker nogle af museets gamle bygninger i sommertiden. De vil kaste publikum ud i aktiviteter, små historiske optrin og masser af fortællinger om livet for fattig og rig i gamle dage.

Vi har hentet historierne om personernes tid og liv i museets arkiver, hvor der findes et rigt materiale i form af folketællinger og skifter, fotoalbums og brevkorrespondencer. Ud fra kilderne har vi genskabt et rigt persongalleri, og udstyret den brogede flok med hver sin livs - og skæbnehistorie.

Mød hele husholdningen på den lille herregård anno 1910 med forpagter Adzer Justesen og fru Nielsine i spidsen for karle, køkkenpiger og sommergæster.

På museets fynske gård anno 1830 møder du gårdmanden, hans unge kone og resten af husholdet, som er midt i bryllupsforberedelserne. Konens søster skal giftes med sønnen fra nabogården.

I fiskerhuset fra Agger kan du høre den triste skæbne, som overgik fiskeren efter krigsskaden i krigen 1848. Han har slået sig på brændevinsflasken, mens hans unge kone søger trøst i bibelens ord.

Besøg bygningerne, hør fortællingerne, og hjælp til ved dagens gøremål. Der skal kærnes smør, pyntes til fest, eses langline  - og meget andet.

Herregården kan besøges til midten af juli.
I juli/august bydes der indenfor i landsbyen.
Hver dag kl. 11 - 15.30. Mandag lukket.

Pressebilleder: www.nationalmuseet.dk/sw20246.asp

Oplysninger om museets aktivitetsprogram: www.natmus.dk

Yderligere oplysning hos aktivitetskoordinator Peter Darger: 33 47 38 53 / 40 10 18 54



Holdet af aktører står klar til højsæsonen