Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
Det sker på Frilandsmuseet
Firmaudflugt og arrangementer
Gårde og huse
Stationsby
Bygningsaktikvariske ydelser
Lydomvisninger (mp3-filer)
Mad og drikke / Publikumsfaciliteter
Adresse og åbningstider
Undervisning
Om Frilandsmuseet
Dyr
Haver og landskab
Landskaber
Møllerlaug
Selskabet Frilandsmuseets Venner
PC-tapeter
Frihedsmuseet
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Fjellerup

Parken ved hovedgården


Parken ved hovedgården er anlagt efter alle kunstens regler, som de så ud i 1890-erne. I klunketidshaven blev der lagt vægt på det eksotiske, det pyntelige og det pittoreske.

Haven rummer vækster fra fjerne himmelstrøg som de farverigt blomstrende rhododendron ("Cunningham White", "Humboldt "og "Lady Annette de Trafford"), tempeltræ og cypresser. I haven er en lille bæk det pittoreske indslag. I det tidlige forår lyser engblommen og kabbelejen op langs vandløbet. Man går over bækken ad to træbroer i tilstræbt gammel stil. Ad grusede, slyngede stier når man til nøddegangen og nederst i haven til herrens skydehus af kampesten. Det er bygget som en lille middelalderfantasi.

Haven har blomstrende hæk af syrener, og kantbedene rummer blandt andet ranunkelbusk, hortensia og snebolle. Midt på plænen, foran den hævede terrasse, ligger havens runde kuplede duftbed. Det er tilpantet med forskellige duftende rosensorter, blandt andet Damascenerrosen "Rose de Rescht" og Portland-rosen "Jaques Cartier".
Her står også ridderspore (Delphimun pacific), fjerbuske (Aruncus dioicus) og sølvlys (Cimicifuga racemosa). Bedet er kantet af lavendler. Bedet er det mest markante indslag i haven og et udtryk for klunketidens forkærlighed for det lidt overlæssede og pompøse.

De store plæner blev brugt til kroket og badminton, og her sad familien også med eftermiddagskaffen. Fra 1905 boede den velhavende forpagter Justesen i huset, og i hans fotoalbum finder man mange små billeder familien i haven.

Gør det selv:
Lav et blandet bed med både roser og blomstrende stauder.
I duftbedet klæder de lyserøde og pinke duftroser de blå riddersporer og hvide fjerbuske hinanden vældigt godt.


Køkkenhaven

Haven er stor, og rummer både frugthave og en flot køkkenhave bag hønsehuset ved hønsesøen. Den store køkkenhave rummer almindelige afgrøder som kartofler, gulerødder, løg og kålsorter. Men til herskabsbordet havde man også brug for mere eksotiske vækster som artiskokker, sølvbeder, asparges og skorzonerrødder.

En del af køkkenhaven er udlagt til skærehave, hvor der dyrkes blomster til vaser og borddekorationer i gårdens herskabsstuer. Fra det tidlige forår til ind i efteråret arbejdes der næsten dagligt i køkkenhaven - og afgrøderne går lige til gårdens køkken, hvor tingene bliver brugt til undervisning og publikumsdemonstrationer.

Gør det selv:
Lad de grønne bønner vokse på kegleformede stativer af tynde grene.
Bønnepyramiderne er et flot og frodigt indslag i køkkenhaven. Tynde grene sættes i jorden i en cirkel og bindes sammen foroven. Lad bønnerne sno sig op ad grenene.
Man er velkommen til et hvil på parkens hvidmalede bænkeDen morsomme bro over bækkenDet store kuplede rosen- og staudebedBønnepyramiderne står flot i køkkenhaven