 |
|
|
Bondens madglade jul
Jul på den fynske fæstegård ca. 1830 |
For bondens julebord var idealet, at det helst skulle bugne af gode og fede retter |
Julehøjtiden var en af de allervigtigste på landet. Høsten var kommet i hus, og sulekarrene fyldte fra efterårets slagtninger. Der var rigeligt med mad i forrådskammeret
Julemaden var sammenlignet med den daglige kost resten af året det rene overflødighedshorn. Man fik bland andet serveret kraftige supper, nylavede pølser, flæskesider, gode sigtebrød, nødder, æbler, fin risengrød og dejligt, stærkt øl.
Vovede julelege
Juletiden var den rene ferie. Traditionen bød, at juledagene mellem 24. december og Helligtrekongersaften d. 5. januar skulle holdes hellige. Man måtte kun lave det allermest nødvendige arbejde på gården. Istedet gik man til julegilder hos hinanden, hvor bordene bugnede af julemad. De ugifte unge afholdt julestuer med musik og vovede lege, der for det meste gik ud på at røre ved personer af det modsatte køn.
Pynt med hvide broderier
Bønderne pyntede op til fester og højtider med det fineste, huset havde: Pyntestykker og pyntepuder af tyndt, kostbart hørlærred med smukke hvide broderier, mellemværk og syede blonder. De hvide stykker blev hængt op på væggene, over skabe og på sengestederne. Pyntepuderne blev lagt til skue i gårdens senge, og bordene blev dækket med hvide duge. Det gav et lyst og festligt indtryk i de mørke bondestuer.
Hovedrengøring
Inden jul havde man foretaget den årlige hovedrengøring, så hele gården var ren og pæn. På gulvet i dagligstuen blev der drysset nyt, frisk sand eller lagt et lag frisk halm. Lige inden jul bagte man et friskt parti rugbrød og sigtebrød, og slagtede den sidste, og bedste, julegris. Så var der rigeligt med godt, ferskt kød, friske blodpølser og nylavede finker til julens mange gæster.
|
|
|
|
|
|
