|
|
 |
|
|
|
Udgravninger på Hoby-fyrstens boplads |
Billedserie
Se et kort "lysbilledshow" med fotos fra udgravningen
Se billedserie (Kræver flash) |
|
|
 |
Nationalmuseet har i samarbejde med Lolland-Falsters Stiftsmuseum netop afsluttet en mindre udgravning ved Hoby på Lolland. Når denne lokalitet i arkæologiske kredse har en særlig bevågenhed skyldes det, at det var her, man her i 1920 fandt den rigeste fyrstegrav fra ældre romersk jernalder, dvs. fra første årh. efter Kr. fødsel
Efter at en lokal amatørarkæolog i 1999 fandt oppløjede lerskår på stedet, har der været foretaget en række mindre gravninger, senest i september 2005 via en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen. Formålet med undersøgelsen var at få bopladsområdet bedre afgrænset og frilægge en hustomt i sin helhed. Når man ønskede at frilægge en hustomt var formålet at få undersøgt, om der var flere faser i bebyggelsen og at få dokumenteret bevaringsforholdene på stedet. Dele af en hustomt var fundet i en søgegrøft ved undersøgelsen i 2001 og det blev besluttet at frilægge tomten i sin helhed. Herved fremkom en næsten 25 meter lang hustomt med beboelse samt dele af et bevaret lergulv i den vestlige del af huset og stald i den østlige ende. Undersøgelsen viste samtidigt, at der havde ligget flere huse på stedet. Hustomterne er fra sen førromersk og ældre romersk jernalder. De var anlagt delvist oveni hinanden. Når et hus var revet ned, blev et nyt opført stort set på samme sted. Det kunne påvises, at der havde ligget tre huse på stedet. Til datidens gårde hørte ofte et hovedhus og flere mindre bygninger. Mindre bygninger blev dog ikke påvist i det forholdsvis lille udgravningsfelt. Tilgengæld blev der i kanten af udgravningsfeltet påvist et såkaldt grubehus/værkstedshus fra germansk jernalder. Dette, sammenholdt med resultaterne fra de tidligere undersøgelser viser, at der i såvel germansk jernalder som vikingetid fortsat har været bebyggelse i området. Den undersøgte hustomt kan være den gravlagtes bolig, men hans hjem kan også have ligget et andet sted på bopladsen. For at kunne vurdere dette vil det kræve en totalundersøgelse af bopladsen fra ældre jernalder. Efter en sådan undersøgelse vil man f. eks. have en samlet landsbyplan og kunne se, om en gård er markant større end de øvrige, eller om gårdene på Hoby generelt er større end på andre bopladser i området. Spørgsmålene er mange og der er ingen tvivl om, at lokaliteten rummer et stort potentiale for at bidrage væsentlig til vores viden om de sociale og samfundsmæssige forhold i ældre jernalder.
Fyrsten fra Hoby
Når Hobyområdet er så interessant, skyldes det naturligvis især den rige jernaldergrav, som blev fundet i 1920. Blandt de genstande, den afdøde mand havde fået med i graven, var to store sølvbægre, der hver vejer omkring 1 kilo og er udsmykket med scener fra Iliaden. De er fremstillet i Italien i tiden omkring Kristi fødsel og på siden findes navnet på den mester der har fremstillet bægrene: Cheirisophos, en græker, der arbejdede i Rom. I bægrenes bund er indridset den tidligere romerske ejers navn: Silius. Dette navn er med til at sætte ind fundet ind en større sammenhæng. Den mand, der beklædte det vigtige embede som militærkommandant for Øvre Germanien i årene 14-21 e. Kr. hed netop Silius. Det fornemme drikkeservice kan have været i hans besiddelse og på et tidspunkt givet til fyrsten i Hoby, der siden fik det med i graven. I år 9 led romerne et stort nederlag til de germanske stammer, og de slagne sendte forskellige straffeekspeditioner ind i områderne nord for Rhinen. Siden ændrede de politik og forsøgte i stedet at anvende diplomatiske; og politiske midler over for germanerne. Det kan være på denne baggrund, at Silius overdrog det kostbare service til stormanden fra Hoby.
Tidligere prøvegravninger
Prøvegravninger i 2000 og 2001 viste, at der var tale om en boplads, som var samtidig med det rige gravfund. Man havde altså fundet det sted, hvor én fra datidens absolutte magtelite havde levet. Man kunne samtidig påvise, at der var særdeles gode bevaringsforhold på stedet, blandt andet med bevarede gulvlag i hustomterne. Det kunne konstateres, at en fortsat dyrkning på arealet ville destruere de øverste kulturlag. Det blev besluttet, at arealet skulle friholdes fra dyrkning og dette blev muligt via en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen. I 2004 blev Nationalmuseet og Lolland-Falsters Stiftsmuseum kontaktet af Styrelsen og bedt om at udarbejde en mere langsigtet plan for arealet. Hvis man kunne afgrænse bebyggelsen yderligere og (måske) formindske det friholdte areal, kunne man forsøge at få et areal fredet eller undersøge området. For at kunne udarbejde en sådan plan vurderede de to museer, at der var behov for en mindre supplerende undersøgelse på stedet, og det denne, som nu er gennemført
Skal arealet fredes?
Resultaterne fra de tre undersøgelser er nu ved at blive bearbejdet og der skal udarbejdes en plan for, hvad der videre skal ske med området. Skal arealet fredes, kan der foretages en skånsom dyrkning, der ikke ødelægger bopladsen eller skal man forsøge at skaffe midler til en udgravning? Bearbejdningen af resultaterne skulle gerne danne et godt udgangspunkt for denne vurdering. Det er Kulturarvsstyrelsen der i givet fald skal forhandle med de involverede lodsejere.
|
  |
|
