 |
|
|
|
Danmarkshistorier 1660-2000
|
|
|
Folk og nation 1848-1915
Folkestyre og fædreland
Rum 227
Forrige rum: Fædreland og folkeliv
Næste rum: Børn |
|
|
I begyndelsen af 1800-tallet voksede kravet om politiske reformer rundt om i Europa. Med inspiration fra bl.a. Eidsvollforfatningen i Norge 1814 og julirevolutionen i Paris 1830 opstod der i Danmark en nationalliberal bevægelse med rod i det københavnske borgerskab. De nationalliberale stillede krav om folkestyre, garanteret i en fri forfatning. Bondestanden organiserede sig løst i Bondevennerne, som støttede de liberale krav bl.a. gennem ugebladet Almuevennen.
Frederik 6. valgte at komme kravene delvist i møde. Ved love af 28. maj 1831 og 15. maj 1834 indførtes fire stænderforsamlinger for henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og Øerne. Forsamlingerne bestod af repræsentanter for tre ud af de fire stænder: godsejere, borgere, der var grundejere, og bønder med ejendom over en vis størrelse. Kun 3% af befolkningen havde dermed stemmeret til forsamlingerne, og endnu færre var valgbare. Repræsentanterne kunne drøfte og foreslå love, men stænderforsamlingerne var kun rådgivende.
|
|
|
Frederik 7. underskriver Grundloven 5. juni 1849. Udsnit af litografi, formodentlig 1874. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
