Retur til Nationalmuseets forside
   
Danmarkshistorier
Udstillingen
Under enevælde 1660-1848
Krigen og Danmark
Det danske rige
Enevælde i Danmark
Enevældens strafformer
Stat og kirke - folk og tro
Landsby og befolkning
Landbosamfundet
På herregården
By og Købstadsliv
De første fabrikker
Kolonier og kompagnihandel
I borgerskabets København
Borgerskabet nye vaner
Frihed, lighed ...?
Byens sociale bagside
Guldalder?
Folk og nation 1848-1915
Velfærdssamfund 1915-2000
Tematiske ture
Undervisning
Pressefoto
Til Nationalmuseets forside
Danmarkshistorier 1660-2000

Under enevælde 1660-1848

Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt.

Den enevældige konge havde stor magt, landets borgere var alle hans undersåtter, men de havde meget forskellige levevilkår.

Udstillingen fortæller om bøndernes hverdag, om deres forpligtelser over for godsejerne, om livet inde i købstæderne og ude på herregårdene. Vi hører om præsterne, der som enevældens embedsmænd var ivrigt optagne af at udrydde rester af magiske trosforestillinger og katolske skikke blandt befolkningen. Enevælden var også perioden, hvor foretagsomme handelsfolk med støtte fra kongemagten kunne tjene formuer på den indbringende trekanthandel mellem Danmark, Afrika og Dansk Vestindien.

Vi hører også om den politiske udvikling inden for det landområde, som den enevældige konge herskede over: tvillingeriget Danmark-Norge, Island, Grønland, Færøerne og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I løbet af perioden var der en voksende kritik af enevælden og en gryende kamp for ytringsfriheden. Herved blev grundlaget skabt for at forvandle Danmark til et moderne retssamfund.